Personlig historie – Emma Skov

I niende klasse var jeg i praktik ved en dyrlæge lige uden for Silkeborg. Og det var hér jeg mødte Cracker. Ridecenteret som han hørte til på, havde for mange heste i ridning, så de gjorde brug af dyrlægens ene længe. Meningen var, at jeg ikke skulle have hest, når jeg havde solgt min pony, fordi jeg så skulle starte i gymnasiet. Men planer ændrer sig og det gjorde mine også. Jeg kendte nemlig dyrlægens kone, fra stedet hvor min pony stod opstaldet. Hun havde flyttet hestene op til Silkeborg og havde nu fået øje på den her super smarte 4 års, som var Cracker. Hun viste mig ham og fortalte hvor godt gående han var, men han var dog meget sky og var bange for rytteren.

Han havde haft rytter på et par gange, men var blevet meget bange for rytteren, så da jeg skulle se ham, var de nødt til at give ham lidt beroligende for at komme op på ham. I og med at Cracker stod i stalden på mit praktiksted, så mine forældre ham ikke bevæge sig, – de så ham kun løs i hallen og på stald.

Når han stod i stalden, som jeg gik rundt i hele dagen, benyttede jeg enhver lejlighed for at snakke med ham. Han var rimelig sky overfor alle mennesker, på nær mig – han var fra første øjekast meget opmærksom og undersøgende når jeg stod i boksen ved ham. Han undersøgte mig hele tiden, ved at snuse til mig, både i håret, på armene, i hovedet, på benene og selv nede på skoene og de andre viste han ingen interesse for. Vi snakkede med en hestehvisker, som fortalte at den måde han undersøgte og accepterede mig på, betød at han valgte mig som ejer/rytter. Normalt mærker rytteren om hesten er det korrekte match, men med Cracker var det omvendt. Han valgte simpelthen mig inden jeg nåede at vælge ham.

14 dage efter mit praktikforløb var slut, havde vi min træner med oppe for at se ham løs. Han mente også, at det var en dejlig hest, dog nok en stor mundfuld som ville kræve en masse tålmodighed. Vi besluttede os derfor for at få ham igennem en handelsundersøgelse. Denne gik han dog ikke igennem i røntgen, men i klinisk var han mere smidig og bevægelsesmønsteret blev større jo mere han blev bøjeprøvet!
Han gik ikke igennem røntgen, da han havde tre mus – én i kodeleddet og to i hovleddet (de var placeret i venstre forben og begge bagben). Vi købte ham dog alligevel, og valgte at få opereret musene ud (hvis I vil læse mere om tankerne omkring dette, kan I læse blogindlægget
At købe en hest med handelsfejl).

Vores begyndelse

Cracker var ikke tilredet rigtigt, han havde kun haft rytter på 2 gange, som havde gjort ham meget bange, da han havde rejst sig i stigbøjlerne mens Cracker stod stille…
Cracker var 4 år da jeg købte ham d. 30. oktober 2012 og han blev kørt direkte til Højgård Hestehospital på Fyn – han skulle opereres for sine mus.
Før beslutningen om at købe ham var taget, havde vi haft fat i 3-4 forskellige dyrlæger fra hele landet, for at høre om deres erfaringer og anbefalinger. Min mavefornemmelse sagde mig, at jeg bare måtte eje den hest og nogle af dyrlægerne sagde også, at hvis vi opererede ham før han blev tilredet så vil chancerne for at han vil få mén være minimale.

Efter operationen var han på Højgaard i omkring 14 dage hvorefter han kom hjem til en mindre rideskole tæt på hvor jeg bor. Her stod han i to måneder, hvor han lærte alt fra at stå bundet i kæder til at få sadel på, dækken og underlag på ryggen, samt at få løftet hove. Herefter kom han i tilridning, hvilket gik langt fra godt og jeg fik efter to måneder i tilridningen et opkald om at min hest var umulig og blev meget svær at ride til.

Vi hentede ham og kørte ham et andet sted hen, men det viste sig, at de heller ikke havde modet på ham. De kom op at ligge på ham og var oppe at ride et par gange, men herefter turde de ikke mere – slet ikke i galop, fordi de var bange for at han ville falde, fordi han havde så stor en galop. Derfor red jeg ham selv i et par uger i det sidste tilridningssted, inden vi tog ham hjem igen. Og herefter gik det stille og roligt bedre og uddannelsen foregik i Crackers tempo.

Vores første stævner

For lidt over 3 år siden tog vi ham så med til sit første stævne uden overhovedet at være klar, hvilket også resulterede i et par dårlige ture og procenter på under 60 % i LA1 på C-plan. Vi fortsatte uddannelsen og blev bedre og bedre og han blev stærkere og stærkere.

I efteråret for snart 3 år siden blev han bange på en ridetur udenfor og bukkede mig meget voldsomt af, så jeg brækkede skulderbladet og trykkede nogle ribben. Da vi langt om længe kom i gang igen måtte vi igen starte fra noget der lignede 0, eftersom han var blevet utrolig bange for rytteren igen. Dette arbejdede vi så med, vi kæmpede os op og var klar til at starte vores første reelle stævne – et klubstævne på hjemmebane i en LD2 og en LC. Vi vandt dem begge og Cracker var virkelig cool.

De efterfølgende måneder brugte vi på at få erfaringer på klubplan og vi fik placeringer, hvis ikke vi vandt de fleste af alle klasser, som vi stillede op i. Efter sommerferien 2015, skulle vi starte vores første LA klasse, som også gik super godt og vi kunne i august kalde os LA-cup vindere i Vorbasse.

Derudover fik vi også vores første rigtige starter til c-stævnet i Billund i august, hvor Cracker blev placeret i LA2 og debuterede i LA3. Efteråret gik stille og roligt med en masse stævner og en masse uddannelse.

I november skulle vi ride vores første mesterskab, som var midtjysk mesterskab. Dette gik over alt forventning og vi leverede to programmer til over 72% i to LA-klasser og blev dermed nummer 3 til midtjysk mesterskab 2015! Vinteren brugte vi på at lære at lave changementer, hvilket var overvældende, fordi han havde SÅ nemt ved det!

I februar 2016 debuterede vi i MB0 og red 66,66% og blev dermed halv B-equipage! Et par weekender efter red vi vores anden MB0, men Cracker var mærkelig og stejlede med mig igen….. Vi kørte ham derfor til dyrlægen for at undersøge ham. Han blev undersøgt for ALT på nær scintigrafi. Dyrlægen kunne ikke finde noget, dog med undtagelse for noget sædstrengsfibrose/adherance. Vi kørte ham til en anden dyrlæge, som slet ikke var i tvivl om at det højst sandsynligt var det, som påvirkede ham, så vi lod ham operere igen.. Dette gik super godt og de fjerner sjældent så meget sædstreng og arvæv, som han fik fjernet. Den efterfølgende måned gik med genoptræning.

Knap to måneder efter operationen leverede Cracker et super program i MB0 til over 65% og vi blev derfor B-equipage. Efterfølgende leverede han et MB0-program til over 67%. Ugen efter igen stod den på sydjysk mesterskab individuelt for Youngriders, hvor vi endte som samlet nummer 8!

Vores vej til DM for U21

Da vi kom hjem fik Cracker en omgang kolik, han blev sømstukket og fik en væskeansamling. Så efter en periode med lettere pauser, var vi igen klar til at indtage stævnebanen. Efteråret 2016 stod på DM for hold og debut på landsplan på Blue Hors. To fede oplevelser. Cracker var dog ikke sig selv på Blue Hors, og jeg fik ham tjekket da vi kom hjem, hvor det blev konstateret, at han havde bændelorm. Efter en omgang ormekur, gik der kun få uger inden han blev indlagt på intensivafdeling med stortarmsforstoppelse. Og da vi endelig fik ham hjem igen, gik der 14 dage, så fik han det halvskidt igen, fordi han havde så meget væske i kroppen.

Da vi endelig var ovre sygdomsperioderne og genoptræningen, startede vi stille op med forberedelserne til MA og Prix St. George. I februar 2017 debuterede vi til stævne på kandaren og få uger efter debuterede vi i MA1 til over 66%.
Efterfølgende fik Cracker forstadiet til mavesår og han måtte derfor i behandling i april måned.

Efter endt behandling deltog vi i åben samling ved landstræneren for U21, med meget ros og positiv feedback. I maj debuterede vi i MA og Prix St. George på landsplan og blev A-equipage og kvalificeret til DM for U21 individuelt på én og samme weekend! Efterfølgende weekend red vi vores første ECCO cup og endte i den indledende runde som nummer 8 og vi skulle derfor ride kür for første gang.

Sommeren har vi brugt på træning og lidt ferie og drager nu afsted til DM individuelt for U21 om 1 uge. Og hvem ved hvad fremtiden ellers bringer? En ting er sikkert, og det er at jeg er så ydmyg over at have en så fantastisk kammerat som Cracker.