Træningen af den en konkurrenceislænder er modsat hvad mange tror faktisk slet ikke så forskellig fra måden vi træner dressurheste på – i dette blogindlæg vil jeg gå lidt i dybden med hvordan jeg træner min islænder i dagligdagen og hvilke tanker jeg gør mig.

Jeg er ejer af den islandske vallak Abel fra Trappehaven, en 9 års konkurrencehest – sammen har vi lige debuteret i de svære islænderklasser og satser på en DM-kvalifikation i næste sæson – Abel er faktisk langt hen af vejen redet ligesom jeg red min tidligere dressurhest, for grunddressuren er virkelig vigtig, især hvis man skal følge med på det plan hvor vi rider på nuværende tidspunkt.
Jeg vil gerne starte med at vise et lille eksempel på en helt almindelig træningsuge for os:

Mandag: Bomtræning på bane
Tirsdag: Ridning uden udstyr/agility/Jordtræning
Onsdag: Tur
Torsdag: Dressur på ridebanen/ridehuset
Fredag: Fri
Lørdag: Dressur på ovalbanen
Søndag: Skovtur

Som i kan se bruger jeg rigtig meget tid på dressur og kombinerer det med bomtræning, for løsgjorthed og lethed for hjælperne er også alfa omega hos islænderne, og den bedste måde at træne det på er altså bare dressur og en masse bomtræning.

Men hvad laver vi så når vi laver dressur?
Vi starter altid med fokus på frem og ned, altså skridt, trav og galop med minimal tøjlekontakt hvor vi fokuserer på at få ryggen op og hovedet ned i en afslappet stilling, for det er der Abel bedst bruger hele sin krop så vi sikrer det at hele hans krop (og min!) er varmet op og klar til det mere samlede arbejde.

Hvis det er på ridebanen eller i ridehuset laver vi rigtig mange øvelser hele tiden for at træne fokus og signalsikkerhed. Jeg bruger især rigtig mange versader, schenkelvigninger og slangebuer. Vi laver (alt efter hvor god form vi er i) øvelserne i både skridt, tølt, trav og nogle gange galop. Jeg bruger især versader og slangebuer i tølt, for at få skulderens placering på plads. Faktisk så kan langsom tölt sammenlignes med piaffe i forhold til hvor meget styrke det kræver at udføre det korrekt uden dumme spændinger og stress, så det at skulderen er på plads og hesten er under hjælperne i tölt er lige så vigtigt som det er i de sværeste dressurøvelser.

Hvis vi laver dressur på ovalbanen, som er et 250 m. ovalt spor er der jo af gode grunde ikke så meget plads til at lave diverse øvelser, men jeg prøver dog stadigvæk at få lagt lidt versader og løsgørende arbejde ind og så fokuserer vi ellers bare hovedsagligt på overgange. Jeg laver rigtig mange overgange mellem f.eks. hurtig tølt og langsom tølt, for at få Abel sat på bagparten som er hans største udfordring.

Vi prioriterer vores ture i skoven rigtig højt hele året rundt uanset vejret – og det er altså ikke fordi vi bare laller afsted på turene, vi tager alt det med vi træner på banen på tur også og bruger især vores ture på at træne op og ned af bakker og kondition. En skovtur er ikke bare en skovtur – du kan sagtens træne på skovturene også!

Som i kan se har jeg også en ridning uden udstyr/agility/jordtræningsdag, den er jeg rigtig glad for. Jeg bruger ridning uden udstyr rigtig meget, for det er en genial måde at checke at signalerne sidder som de skal – og så er det bare virkelig hyggeligt og både det og agility er en fantastisk afveksling fra dressuren.

Selvfølgelig er der en forskel på hvor meget og hvad vi træner om vinteren, heldigvis er jeg heldig at have ridehus, så jeg kan sagtens træne hele vinteren og jeg rider også ud på tur så meget jeg kan hele vinteren – heldigvis findes varmt tøj og mordax jo 😉 Faktisk er der mange islænderrytter også profesionelle der giver deres heste helt op mod 6 måneders vinterfri, og så starter de dem op lige inden stævnesæsonen starter igen – det lærer jeg aldrig rigtig at forstå, jeg plejer bare at sætte mine krav til Abel lidt ned hele vinteren, men jeg kunne aldrig finde på at give ham fri så længe – max 1 måned, jeg tror simpelthen ikke på det andet er sundt i længden – selvom det helt sikkert er godt for dem mentalt.

Det var bare lidt af mine tanker omkring træning af den islandske konkurrencehest – I er altid velkommen til at stille spørgsmål, jeg svarer gerne efter bedste evne.

Cecilia Rosell / Hooves Brandambassadør