Emmas DV-vallak Cracker Jack, da hun fik ham som 4-årig.

At tilride og uddanne sin dressurhest

Det kan være en stor mundfuld at tilride hest. For Hooves brandambassadør og dressurrytter Emma Skov var masser af varieret træning og lige så store mængder tålmodighed med til at sikre resultater på banen – selvom det var en stor en læringsproces med både op- og nedture.


Tekst og foto: Emma Skov

En af mine helt store drømme har altid været, at købe en unghest, som jeg selv kunne forme og uddanne. Men på den anden side ville jeg også gerne have en uddannet hest, som jeg direkte kunne starte stævner på. Som ponyrytter var jeg helt forblændet af de ponyer som havde ”hingsteudtryk” og virkelig førte sig frem på stævnebanen – jeg havde selv en super skøn rød hoppe, som havde en del udtryk. Men jeg vidste godt, at en hest som både var i gang med uddannelse og en hest med ”hele pakken” ville være over mit budget. Og at købe en unghest, som ikke var tilredet var måske også en for stor mundfuld for mig, jeg havde ingen erfaring med uddannelse af heste og min pony havde allerede gået de fleste ponyklasser, så hende havde jeg lært en masse fra, men jeg var bange for, at det ikke var nok til at kunne håndtere en stor hest, som ikke var tilredet.

Kunsten at starte stille ud

Cracker fandt vi ved stedet, hvor jeg var i praktik i efteråret 2012. Han var hovedsky, bange for alt hvad der nærmede sig hans ryg, kunne ikke løfte ben og var ikke tilredet. Han var 4 år gammel og havde gået i ”børnehave” sammen med en masse jævnaldrende heste – han var fuldstændig grøn. Derudover var han ikke speciel harmonisk i kroppen, og vi regnede med, at han ville vokse et par centimeter, hvilket ville passe fint, da han var omkring 168 cm, da vi købte ham. Cracker startede i professionel tilridning i januar 2013, dog uden succes, og da han fik temmelig meget vokseværk, så lod vi ham gå på fold og kun være i hænder. I løbet af foråret og sommeren 2013, voksede han omkring 5-8 cm i højden og voksede også lidt til i længden. I maj 2013 fandt vi et nyt tilridningssted, som hjalp ham lidt mere på vej og vokseværket var også begyndt at aftage igen og han så mere harmonisk ud. Det nye tilridningssted var bange for, at han snublede når de skulle galopere, så vi valgte, efter jeg havde fået hjælp til selv at ride ham i omkring 14 dage, at tage ham med hjem og selv stå for resten af tilridningen. Vi brugte en masse tid på korte succesfulde træninger, hvor han var glad, tilpas og hvor han samtidig var koncentreret. Derudover fik han en masse oplevelser med i bagagen i form af miljøtræning både fra jorden og med rytter på, jordarbejde og indlæring af de forskellige signaler i hans eget tempo.

Cracker Jack var lærevillig og fik med god træning og vejledning fra Emma opbygget en god muskelmasse.

Cracker har haft svært ved at få ”næsen ud” og har derfor haft alt for nemt ved at gå bag lod. Vi har derfor lagt en masse arbejde i at styrke ham og give ham plads fortil, så han har haft mulighed for at komme op foran. Det har været en lang proces med at få styrke til, at han selv har kunnet bære sig fortil. Styrken til bæringen har vi arbejdet med lige fra starten, og det vil vi nok skulle gøre altid. Da han havde fået rimeligt godt styr på signalerne til det mest basale i grundridningen (bl.a. fremadsøgning for schenklen, at han vigede for schenklen og at han ventede for tøjlen), valgte vi at bygge lidt sidebevægelser på, for at hjælpe med at styrke ham og gøre ham mere smidig. Den første sidebevægelse som vi byggede på, var schenkelvigningen. Og derefter byggede vi flere og flere sidebevægelser på, i takt med at han fik mere styrke, forstod signalerne og blev mere og mere uddannet. Det hele gik meget stærkt, da han først fik lidt styrke til at bære sig selv og holde hovedet oppe. Rent stævnemæssigt startede vi vores første distriktsstævne alt for tidligt og fik en lidt øv-oplevelse, dog var Cracker super flink, men bestemt ikke klar eller stærk nok til at gå sit første stævne i en LA1. Vi tog derfor hjem og trænede videre. Derudover besluttede vi os for, at vi i starten nok skulle starte på klubplan og i lavere klasser, indtil han havde styrken til de højere klasser. Cracker strøg igennem klasserne, med en masse fantastiske oplevelser og succeser. Der gik derfor heller ikke længe inden vi var til start på distriktsplan og godt i gang med LA-klasserne. Vi rykkede først en klasse op på stævnebanen, når jeg følte vi havde styr på øvelserne til det nye program hjemme, og når jeg følte at Cracker var sikker og havde selvtillid i det tidligere program.

Cracker Jack efter 8 måneders træning med Emma.

Variation er nøglen til succesfuld træning

For at vi ikke kører træt i dressurtræning, har vi altid en dag, hvor vi longerer eller en dag hvor vi skridter tur. Nogle uger kan begge alternative træninger også forekomme mere end en gang. Derudover løsspringer Cracker engang imellem, for at holde ”frikvarter” og få brugt nogle andre muskler. Hvis der er bomme eller andre forhindringer på banen eller i skoven, rider vi også altid over dem. Det kan også ske, at vi ”springer” et par små cavalettis eller rider over nogle bomme. Vi træner selvfølgelig også miljøtræning og arbejde for jorden, men det forekommer næsten hver dag.
Alle de her alternative træningsmetoder, er noget vi har brugt helt fra før tilridningen, og det har haft en vigtig rolle i at være med til at opbygge vores tillidsbånd, og for at vi har kunnet lære hindanden at kende endnu bedre.

Da vi skulle til at lære at lave changementer, startede vi i en hel almindelig træning, hvor han virkede klar. Jeg gav ham signalet og lettede presset fra sadlen og wupti, så kom der et rent change-ment. Og i løbet af få forsøg, kunne vi både lave changementer på kortsiden og på diagonalen. Jeg har senere hen fået fortalt og oplevet at det bestemt ikke altid er så nemt at lære hestene at changere, men det er helt klart en af Crackers store styrker og han har haft nemt ved det lige fra første changement. Han har også haft nemt ved indlæringen af seriechangementerne og kunne i løbet af kort trænings tid både lave 4’ere, 3’ere og 2’ere. Vi er også så småt begyndt at arbejde med 1’ere nu og også dem har han meget nemt ved. Han er så stærk i sine changementer, at jeg sagtens kan ride ham i et forholdsvis højt grundtempo og træne ham til et større spring i change-menterne, men jeg kan også ride lidt tilbage i tempo og ride changementerne med noget mindre spring. Cracker har en stor og rummelig galop, som har givet og giver ham lidt udfordringer i ga-loppiruetterne, da han har lidt svært ved at holde den korte galop og balancen, når vi vender rundt i piruetterne. Men for at styrke ham i den korte galop, har vi trænet en masse helt kort ga-lop på diagonalen og i stedet for at vende rundt i en galoppiruette, har vi redet en halvvolte og redet på samme måde tilbage på diagonalen, indtil vi har følt at styrken, balancen og roen har været der, og så derefter har vi redet galoppiruetterne.
Vi er så småt begyndt med piaf og passage træning, for at træne frem mod U25 og for at styrke ham endnu mere. Passage har vi trænet mest og han viser meget talent for det. For at træne det på ham, har vi lavet en del tempovekslinger, for at holde fremadsøgningen og for at holde ham aktiv og derefter har vi redet tilbage i en kortere trav og hjulpet ham lidt med pisken, for at holde aktiviteten og løftet i bagbenene. Jo mere styrke han har fået i den korte trav, jo kortere har vi trænet, indtil vi ramte passage takten og tempoet. Dog træner vi ikke så meget piaf og passage lige nu, da vi har valgt at fokusere på youngrider programmerne og gøre ham stærk i dem.

Der er selvfølgelig ingen heste som er ens, men det her er i grove træk den måde, jeg har uddannet Cracker på, fra tilridning til youngrider niveau.

– Emma Skov

Følg Emma og Cracker Jacks dagligdag på hendes Facebookside her!

Cracker Jack og Emma, maj 2017.

Læs den inspirerende historie om, hvordan Emma tog chancen med Cracker, selvom han havde handelsfejl.