At tage på fællestur – en personlig historie

Skrevet af Rikke Ravn

I sidste weekend tog jeg med på en fælles ridetur, hvilket er meget populært i den islænderklub jeg er medlem af. For mig er det stort at tage med på sådan én tur. Jeg har aldrig været helt tryg ved det, men jeg var dog mere tryg ved det med min nu afdøde hest, da jeg det meste af tiden følte jeg kunne styre ham, og han havde ikke altid behov for at skulle være forrest.

Blökk (hesten jeg red på) er en hest som derimod altid gerne vil fremad når man er flere afsted. Det er heldigvis ikke helt så slemt som det tidligere har været, men hun er også ved at være oppe i årene nu (hun er blevet 25). Men jeg valgte alligevel at tage hende med, da jeg kender hende rigtig godt efterhånden i modsætning til den anden hest jeg kunne have redet på. Min mor og jeg har nemlig haft Blökk i 17 år, hvor vi kun har haft den anden siden jul.

Privat foto taget inden vi red afsted.

 

Udover at jeg aldrig har været helt tryg ved at tage på fællestur, så har jeg i hele mit rideliv døjet med rideangst, hvor jeg især er bange for at hesten skal løbe med mig. På grund af dette, så var det tæt på at jeg ikke meldte mig til turen, selvom jeg var sikker på at det kunne blive hyggeligt. Men jeg synes alligevel ikke helt at jeg turde. Efter at blive opfordret af min mor meldte jeg mig dog til, hvilket var ca. 3 uger før turen skulle finde sted. Derfor skulle jeg hurtigst muligt i gang med at forberede mig, både ridemæssigt og mentalt.

Da jeg kun ser mine heste i weekenderne, så var det begrænset hvor meget jeg kunne nå at ride inden. Men når jeg så red, så øgede jeg mængden af stopøvelser, hvor jeg også brugte godbidder som belønning, i håbet om at Blökk ville blive nemmere at stoppe på turen. Angående det mentale, så trænede jeg mit fokus, og så mediterede jeg. Meditationen gav mig en mental pause, ligesom det fik mig til at øve mig i at trække vejret dybt. Derudover så prøvede jeg at tage det roligt i dagene op til, og passede på mig selv, så mit overskud på dagen kunne være så stort som muligt.

Nogle af årsagerne til at jeg turde tage med på turen, var at turen skulle foregå i de skove jeg normalt rider i, så jeg kunne altid ride hjem, hvis det blev for meget. Derudover så vidste arrangørerne at jeg nemt kan blive bange, så jeg vidste at de ville tage hensyn til mig.

Om morgenen på selve dagen, var jeg næsten ikke nervøs. Jeg ved så ikke, om det skyldes mine forberedelser eller om det var fordi jeg havde dårligt fra aftenen før, eller måske begge dele. Det vigtigste var også bare at jeg ikke følte mig bange. For et år siden skulle jeg kæmpe for ikke at begynde at græde bare ved tanken om jeg skulle ud og ride med flere.

Privat foto fra turen

 

Selve turen gik nu egentlig meget godt. Der var ikke nogle tidspunkter, hvor jeg blev rigtig bange. Blökk havde dog noget travlt nogle gange, da hun ikke helt kan følge med de andre i skridt, så hun bliver nødt til at trave op til dem en gang imellem, men det var heldigvis ikke så voldsomt. En enkel gang satte hun i galop hen til de andre, men der blev jeg heller ikke bange, hvilket overraskede mig lidt.

På et tidspunkt var der dog et insekt som var efter Blökk, som hun var bange for. Hun begyndte at slå med hovedet, og hoppe lidt rundt, og jeg kunne mærke at hun ville løbe når som helst. Min reaktion var så at springe eller trille af hende, for jeg skulle ikke sidde på en hest jeg ikke kunne styre. Blökk løb så væk fra mig, da jeg var kommet af, men blev hurtigt fanget af en af de andre ryttere. Da jeg så kom hen til Blökk kunne jeg sætte mig op uden at være blevet mere nervøs, hvilket også var lidt overraskende for mig.

Privat foto fra turen. Billedet blev taget kort tid før Blökk blev bange

 

Efter vi havde holdt frokostpause valgte jeg dog at ride hjemad. Nu havde jeg haft en god oplevelse med at være fællestur, så jeg tænkte det var smart at stoppe mens legen var god.

På vej hjem fik Blökk så lov til at løbe. Da vi skulle ride væk fra de andre, skulle vi op ad en bakke hun er vant til at tage i fuld galop, så det gjorde hun – hun var fuldstændig ligeglad med at de andre heste ikke skulle samme vej. Resten af vejen hjem foregik i frisk trav og galop, hvilket lækkert. Vi fik begge lige frigjort en masse energi og spændinger. Den del af fællesturen jeg var med på foregik nemlig i skridt, fordi de andre deltagere var så gode til at tage hensyn til mig.

I forhold til at jeg havde øget mængden af stopøvelser i tiden op til turen, så var Blökk stadig lidt svær at holde tilbage nogle gange. Jeg kunne dog nogle gange få hende til at sænke farten lidt ved hjælp af en dyb vejrtrækning, og ved at ae hende på siden af halsen. Jeg sørgede desuden for at ride med forholdsvis løse tøjler, når jeg følte det var sikkert at gøre, for at undgå at hun spændte mere op.

Privat foto fra turen. Dette er fra turens første pause.

 

For Blökk og jeg blev det til ca. 15 km alt i alt, hvilket er okay. Fordi det gik så godt på turen, og jeg ikke blev så bange, så var min krop heller ikke fuldstændig smadret bagefter på grund af spændinger. Til gengæld har jeg fået et stort, flot blåt mærke på siden af det ene knæ fra da jeg trillede af Blökk.

Nogle vil nok undre sig over, hvorfor jeg tager med på sådan en tur, når det kræver så meget af mig. For det kræver virkelig meget energi af mig, både i tiden op til, men også under turen. Men det er simpelthen fordi jeg synes det er en helt fantastisk oplevelse, når jeg føler at jeg kan styre hesten, at både hesten og jeg er forholdsvis afslappet, og jeg har mulighed for at nyde turen og fællesskabet. Det gør det værd at arbejde så hårdt for det. Og jeg kan se hvor langt jeg efterhånden er kommet. Sidste år hvor jeg med på en fællestur, der blev jeg bange og begyndte at græde fordi vi skulle trave, og Blökk satte i galop for at komme hen til hestene foran hende. I år var jeg ikke i nærheden af dette punkt, hvilket jeg er utrolig stolt af.

Til sidst kommer der mine gode råd, hvis du skal på fællestur:

  • Få afstemt dine forventninger med arrangøren inden turen. Især i forhold til tempo og terræn.
  • Hvis det er en længere tur, så husk noget at drikke, og eventuelt en madpakke.
  • Det er desuden en god idé at have grime, træktov og en hovrenser med på turen. Det kan være rart at binde hesten når man holder frokostpause, og det er en god idé med en hovrenser, hvis hesten skulle få en sten eller andet op i hoven.
  • Hvis du eller din hest ikke er vant til at ride på tur med andre, så er det en god idé at starte stille ud. Både i forhold til hvor mange I er afsted, men også tempo.
  • Vær åben omkring hvordan du har det. Hvis du er åben omkring de ting som du er usikker ved, så er chancen for at du får en god tur meget større.

Jeg håber du kan bruge min historie eller mine råd, hvis du selv overvejer at tage med på en fællestur. Det kan være en fantastisk måde at være sammen med andre hesteinteresserede på.