Cecilia har hele sit liv dyrket konkurrenceridning – først i storhesteverdenen, og siden hun fik islænderen Abel for et par år siden, har hun dyrket islænderstævner. Der er dog en verden til forskel – bliv klogere på dem her.

Af: Hooves ambassadør Cecilia Nanna Rosell

Ja, hvad er forskellen mellem de 2 store dele af hesteverden?
Det er et emne jeg selv synes er rigtig sjovt at tænke på!

Dette indlæg er lavet mest med fokus på stævnerne. Hvis der er interesse for det vil jeg meget gerne lave et indlæg mere – med alle de forskelle jeg har oplevet, som ikke lige er i forhold til stævnerne!

Hvem er jeg?
Tænker det er lidt vigtigt at starte med hvem jeg er og hvorfor jeg kan udtale mig om dette emne.
Jeg hedder Cecilia og jeg er mere eller mindre født på en hesteryg, først på pony, så DV med fokus på dressur (tidligere Paradressur b-landsholdsrytter) og nu i 2 år islænderrytter på middelsvært stævneplan, så jeg har været i begge verdener, jeg kender derfor lidt til hele.

Nå, lad os komme til det, det hele handler om, forskellene. Lad os starte med stævnerne, det var nemlig det, der overraskede mig mest. Det første der overraskede mig til islænderstævnerne var faktisk karaktererne.Til dressurstævnerne er alt under et 5-tal rigtig skidt, og faktisk = dumpet, til islænderstævnerne er alt fra 5 og op faktisk ofte nok til at få lov til at ride finale – det er altså ret mystisk! Det drejer sig om en helt anden karakterskala!

Fordi vores baner til islænderstævnerne er så store (250 m i en oval) så er det umuligt at se alt, så der er altid minimum 3 dommere på banen ad gangen, ofte 5 også til ganske almindelige klubstævner – det ser man sjældent til andet end landsstævner i storhesteverden. Derfor er islænderstævnerne også ret dyre. Det er ikke unormalt at et islænderstævne koster 700 kr. for 2 klasser – men så får man jo så heldigvis også mere kritik (skriftlige) og dermed meget at lære af.

Islænderstævnerne fungerer også helt anderledes – sportsklasserne, som jeg starter og derfor vil fokusere på, er islænderenes form for dressur. Der rides på en ovalbane, på speakers kommando over højttalerne med op til 4 ryttere på banen ad gangen. Du rider ind på banen, får f.eks. at vide, at nu skal du ride langsom tølt – og så gør du det indtil du får næste opgavedel at vide. Det er SÅ rart, og en kæmpe forskel fra dressur- og springstævner hvor du skal huske alt selv – en af grundene til at jeg valgte islænderne!

Endnu en af de kæmpe fordele, der er i forhold til islænderstævner er, hvis du spørger mig, at de er meget uhøjtidelige i forhold til tøj og udstyr – i forhold til tøj er der kun krav til at du har ridehjelm og sko med hæl på, ellers må du faktisk mere eller mindre gøre som du vil, om det er islandsk sweater og blå ridebukser eller hvide bukser og rigtig stævnejakke – det bestemmer du helt selv. Det er LÆKKERT!
I forhold til udstyr til hesten er der også meget færre regler end i storhesteverden, f.eks. må du meget gerne ride bidløst, i sidepull i alle klasser – hackamore dog kun i de svære klasser. Sadler er der heller ikke rigtig nogle krav til – så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er endnu en af grundene til at jeg faldt for islænderverden!

Men faktisk så går dommerne rigtig meget op i at udstyret bliver brugt rigtig. Der er faktisk udstyrskontrol for hver 4-5 hold af ryttere, netop for at tjekke at alt foregår fair for hestene, og at reglerne bliver overholdt – det er heller ikke noget man ser ret ofte til andet end landstævnerne i storhesteverden.

Det var bare nogle af forskellene – jeg laver som sagt gerne endnu et indlæg, hvis I vil høre mere!

// Cecilia Rosell

Hooves Brandambassadør