Hvordan sikre jeg, at mit stævneliv ikke går ud over mit skoleliv?

Jeg synes at jeg tit bliver spurgt om, hvordan jeg sørger for, at min skole ikke går i stå. Det er svært at give mine lærer en forståelse på, at hvorfor jeg skal få “så meget fri”. Ofte når jeg skal starte til landsstævner, er jeg nødt til at tage fri fra skolen torsdag og fredag. Her bliver skolen desværre valgt fra, og det er én af de store omkostninger ved at ride på højt plan.

Nu hvor jeg kommet i 9. klasse, kan jeg klart mærke, de omkostninger ved at være sammen med mine ponyer. Det er tydeligvis ingen hemmelighed, at jeg næsten bruger al min fritid hos dem. Jeg er klar over, at det er vigtigt at prioritere lektierne frem for at vælge mine ponyer de fleste af gangene. Selvom de er levende dyr og dem kan man selvfølgelig ikke bare lade stå. Jeg har stor håb på, at jeg kan få det hele til at hænge sammen, også så jeg kan have al den tid som jeg har brug for at træne med ponyerne og til stævnerne. Især hvor jeg skal starte på gymnasiet næste år – men mon ikke jeg kan klare det!

Når jeg er til stævner forventer lærerne selvfølgelig, at jeg får gjort de lektier og opgaver, som er delt ud til alle eleverne i klassen. Men jeg får desværre ikke ekstra timer eller lektiehjælp af den grund. Jeg har ofte undret mig over, hvorfor man ligger landsstævnerne på en fredag? Arrangørerne ved jo godt at vi unge går i skole, og har lektier som vi skal passe, og de fleste bliver også nødt til at blive fritaget fra skole for at kunne deltage til stævnerne. Det er især når man skal ride landsstævner at man er nødt til at blive fritaget, for de varer ofte i flere dage. Det kan virkelig blive presset at skulle forberede sig til landsstævner og så følge med i skolen når man ikke kan være til stede.

Jeg er klar over, at det bliver sværere for at få fri fra skolen og at det kommer til at kræve meget mere energi og viljestyrke at kunne følge med i min træning samt have tid til lektierne. Jeg vil virkelig gerne kæmpe en brav kamp for at kunne prioritere min ridning ligeså højt, som jeg også gerne vil prioritere min uddannelse.

Nogle gange oplever jeg også, hvordan min hobby kan påvirke mine veninder fra skolen. Det er ikke altid at de har den samme forståelse for, hvor meget det kræver at være ponyejer. Ridesporten er tidskrævende, ponyerne skal passes og man kan jo ikke vide det medmindre man selv er dedikeret til denne livsstil. Men jeg føler, at jeg er så heldig at have mange rideveninder, som står i samme situation som mig med at skulle balancere skole og træning.

Mine veninder og venner som ikke selv er ryttere, har også ofte svært ved at forstå, hvordan jeg kan få så “ofte fri fra skolen”. Jeg brænder virkelig for min ridning, og derfor vil jeg virkelig også gerne gøre det, der skal til for at jeg kan blive fritaget fra skolen uden at jeg kommer bagud med mine lektier og opgaver.


Her er mine tips der hjælper med at balancere hestelivet med skolen:

  1. Hvis man tager fri fra skole på grund af stævner, skal man altid sørger for at man har lavet sine lektier eller de opgaver påkrævet på forhånd.
  2. Under nødvendige omstændigheder, er jeg desværre nødt til at aflyse eller lave om på aftaler med vennerne for at kunne bruge tiden på mine lektier og/eller hestene. Det er bonus når éns veninder har forståelse for det eller selv er rytter!
  3. Hvis man har tid i skolen til at lave sine lektier, vil jeg helt klart prøve at bruge tiden mens man er der til at lave dem, så man ikke står og stresser ude ved hestene.

– Rebecca Kogler
Hooves brandambassadør