Min personlige historie: Rideangst

Skrevet af Rikke Ravn

Dette blogindlæg handler om min historie med rideangst, og hvordan jeg har arbejdet med det.

Jeg har mere eller mindre altid været bange for at skulle ride. Dengang jeg startede til ridning var jeg endda lidt bange for heste, hvilket jeg dog ikke er længere.

Jeg er heldigvis kommet så langt efterhånden, at de fleste af mine rideture foregår næsten uden at jeg bliver nervøs. Engang imellem bliver jeg dog stadig nervøs, og så bare ved tanken om at ride en tur. Dette sker oftest hvis der er går for længe imellem jeg får redet (det vil sige hvis der går mere end 14 dage for mit vedkommende).

Som en del af mit arbejde med at blive mere tryg i sadlen, og i forbindelse med uddannelse, har jeg blandt andet sat mig en del ind i hvordan heste lærer, og jeg har sat mig ind i deres fysiologi samt adfærd. Fordi jeg har været så bange for at der skulle ske noget når jeg har været ude at ride, så mærker jeg tydeligt, hvis hesten bliver en smule anspændt. Når dette sker, så kan jeg nu bruge min viden om hestens fysiologi og adfærd, til at få den til at slappe af igen. Dette er blandt andet en af grundene til at jeg altid har godbidder med når jeg træner og rider.

Et gammelt billede af Blökk og jeg på vej hjem fra en skøn tur sammen med en veninde og hendes hest.

 

Jeg er så heldig at dele min interesse for heste med min mor. Derfor har jeg selv haft hest (sammen med hende) de sidste 17 år. Jeg tror at en af de helt store årsager til at jeg rider den dag i dag, skyldes at min mor pressede på for at jeg kom ud og ride da jeg var yngre. Frygten for at komme ud og ride udtrykte sig ofte i form af manglende interesse for ridning, og nogle gange heste. Men da jeg nu havde min egen pony, og senere hest, så skulle jeg jo også ride den. Det betød at jeg kom ud og ride, og at jeg faktisk fik en masse gode oplevelser. Selvfølgelig var der også nogle enkle dårlige oplevelser en gang imellem, det er jo svært at komme uden om.

Noget af det jeg stadig er bange for, det er at ride på fremmede heste. Dette har også betydet at jeg mange gange har tænkt, at når vores heste ikke kan mere, så kommer jeg aldrig ud at ride igen, da bare tanken om at skulle op på en hest jeg ikke rigtig kender, kan nogle gange få mig til næsten at græde. Det er heldigvis lang tid siden jeg sidst havde det sådan. Men da min mor og jeg skulle have en ny hest sidste år, så var vi ude og se på en del forskellige, hvilket bare tog så meget energi, fordi hele min krop arbejde på højtryk da jeg opfattede det som en farlig situation, hver gang vi skulle se på en ny hest. Men det endte med at vi fandt en rigtig god hest, som på nogle områder er noget sensitiv, andre gange virker næsten bombesikker. Dette betyder at jeg rigtig har mulighed for at udfordre mig selv, når jeg skal ride ham.

Feykir (vores nye hest) og jeg inden vi skulle på en lille ridetur.

 

Noget af det som har jeg hjulpet mig allermest, er at jeg er blevet så åben omkring det. På denne måde ved at de som jeg rider med, at jeg helst rider stille og roligt, og hvis jeg føler mig sikker, så kan jeg godt ride hurtig. Jeg har også været heldig at dem som jeg rider med, er rigtig gode til at tage hensyn. Ved at jeg er åbnet op omkring min rideangst, så har jeg også oplevet en enorm støtte fra min mors side, selvom hun ikke selv været så utryg omkring ridning og heste.

Derudover så har det hjulpet mig rigtig meget,at jeg er blevet ved med at ride, som jeg nævnte tidligere. Jeg har også været ved at ride på flere forskellige heste, hvilket har givet mig mere erfaring, og det har på sin vis gjort mig mere tryg eller ihvertfald hjulpet mig til bedre at kunne arbejde med min rideangst. Jeg er også så heldig at have en form for part på 3 andre heste, som jeg kan træne med som jeg har lyst. Dette giver mig mulighed for at blive ved med at ride på forskellige heste, i stedet for kun at ride på 2 heste.

Jeg sørger desuden for, at hvis jeg får en pludselig indskydelse jeg føler mig sikker på, så gør jeg det. For det kan være at dagen efter så tør jeg ikke alligevel. Det er en måde, hvor jeg kan udvide min komfortzone, og være helt tryg ved det. Nogle gange overrasker det lidt min mor, men det kan også overraske mig selv.

Dette skete for eksempel her i sommers, hvor jeg red på den ene af mine parter for første gang i over et år. Det foregik endda uden sadel, og jeg både skridtede, travede og galoperede på ham. Og det gik jo fantastisk.  Grunden til at jeg ikke havde redet ham i så lang tid var på grund af en kombination af manglende tid, men også fordi jeg var blevet bange for at ride ham. Han er en hest som nemt bliver bange, og når han bliver bange kan han godt finde på at løbe. Dette skete en gang jeg red ham, og det er lige præcis noget af det, som er jeg allermest bange for, når jeg rider.

Vores tidligere lånehest, Disa og jeg. En utrolig lækker hest, men som nemt blev bange.

 

Mine råd til hvordan du selv kan arbejde med din rideangst, er:

  • Vær åben omkring hvordan du har det. Du vil sikkert opdage at du ikke er den eneste.
  • Sørg for at udfordre dig selv. Men husk, at det skal ske i dit tempo, for ellers risikere du at overskride dine grænser, og måske gør det værre for dig selv.
  • Accepter at der kan komme dage, hvor du føler det går tilbage.
  • Få en grundforståelse for hestes adfærd og hvordan de lærer – dette kan gøre din ridning og omgang med heste mere sikker.
  • Accepter at det er en proces som tager tid.
  • Saml på de positive øjeblikke i hver ridetur – også de ture, hvor du umiddelbart vil tænke at det gik dårligt. Det kan være en god idé at føre dagbog over dine rideture. Jeg har f.eks. Mindet mig selvom, hvor nemt jeg kunne stoppe hesten selvom den blev bange og løb frem.
    Jeg har også fokuseret på de gange, hvor jeg kom ud over nervøsiteten, og kunne nyde resten af rideturen. Dette kan måske godt være svært i starten, men med lidt øvelse, så kan du nemt vende de fleste ture til en god oplevelse på trods af uheldige situationer.
  • Rid på en hest du er tryg ved. Jeg rider for det meste på vores gamle hest, for så er jeg næsten sikker på, at jeg kan få en ridetur uden at blive bange. Når jeg så føler jeg kan udfordre mig selv lidt mere, så kan jeg ride på vores anden hest. Jeg er taknemmelig for at have den mulighed.
  • Når du rider, så sørg for at fokuser på din ridning. Når du er fokuseret på din ridning, så gør du det svære for din hjerne at skabe katastrofetanker, som vil bringe din rideangst frem. Du kan læse mere om fokus her.

Til sidst vil jeg sige, at jeg stadig har meget arbejde forud i forhold til min rideangst, men når jeg så kigger tilbage, så kan jeg også se hvor langt jeg er kommet. Jeg tør for det meste af tiden at galopere, og nogle dage tør jeg galopere hurtigt. Jeg begynder stille og roligt at blive tryggere ved at tage tur på med andre. Jeg tør springe nogle af springene i skoven – endda uden sadel. Og ja, man kan godt undre sig over hvorfor jeg er blevet ved med at ride, når jeg har været bange for det. Men grunden er, at jeg synes det er så fantastisk, når jeg kan komme på en ridetur, og ikke være bange, men bare nyde det hele.

 

Jeg håber du kan bruge min historie og mine råd til at blive mere tryg i sadlen.