Konfliktadfærd hos heste

Skrevet af Rikke Ravn

Dette blogindlæg handler om konfliktadfærd hos heste. Jeg vil beskrive hvad konfliktadfærd er, og hvad det skyldes, så man ved hvad man skal være opmærksom på, for at mindske risikoen for at ens hest begynder at vise det.

Konfliktadfærd er noget som hesten udviser, hvis den er forvirret eller frustreret, og det er udviklet fra den adfærd heste kan udvise i mødet med rovdyr.

Konfliktadfærd beskrives som en række af reaktioner med varierende varighed, og som normalt er kendetegnet ved hyperreaktivitet, og det opstår hovedsageligt gennem forvirring. Hyperreaktiv adfærd er forbundet med forskellige grader af ophidselse, og hesten smider ofte ryggen samt løfter hovedet, og benene begynder at bevæge sig hurtigere, men med kortere skridt. Adfærden kan variere fra spændinger til reaktioner som f.eks. at bukke, stejle eller løbe.

En hest der bukker. Billedet er lånt fra http://www.theequinest.com/horses-in-motion-bucking/

 

Uhensigtsmæssig træning kan have en negativ indflydelse på hestens velfærd, og det kan føre til at hesten udviser konfliktadfærd som kan bringe ryttere, og dem som håndterer hesten i fare. Som det blev nævnt i dette blogindlæg om læringsteori, så kan forkert timing af ens signaler gør hesten forvirret eller frustreret.

Derudover, så hvis man har forventninger om at hesten ”forstår” hvad der kræves af den, så vil man sandsynligvis give uhensigtsmæssige signaler til hesten, såsom forsinkede, inkonsekvente og meningsløse forstærkninger, hvilket kan resultere i konfliktadfærd.

Hvis hesten viser forskellig adfærd forud for at presset bliver fjernet, så kan der opstå forvirring hos hesten på grund af tab af kontrol, og konfliktadfærd kan forekomme. Hesten bliver forvirret, da den så ikke ved, hvad man vil have den til, når man giver den et signal.

Hesten kan så blive hyperreaktiv og spændt. Fra et træningsperspektiv så kan hesten virke sløv overfor signalerne. Hvis disse betingelser fortsætter, så kan hesten udvikle kronisk stress sammen med fysiologiske og immunologiske ændringer (f.eks. hestens immunforsvar bliver dårligere, fordøjelsen svækkes, hestens energiressourcer mindskes, og så får hesten sværere ved at sætte muskler), samt ændringer i adfærden.

Forkert brug af negativ forstærkning kan give hesten et uundgåelig og ukontrollabel pres, som skaber smerte, og det kan til sidst føre til at hesten udvikler tillært hjælpeløshed.

En hest der stejler. Billedet er lånt fra http://www.thinkequus.com/services/ridden-work/rearing/

 

Tillært hjælpeløshed er en tilstand, hvor hesten har lært ikke at reagere på pres eller smerte. Det kan opstå efter forkert brug af negativ forstærkning, hvor hesten ikke er i stand til at opnå fjernelse af noget ubehageligt. Hvis det fortsætter over en periode, så vil hesten ikke længere komme med hensigtsmæssige reaktioner.

Tillært hjælpeløshed har følgende karakteristika: manglende lyst til prøve adfærdsmæssige reaktioner som følge af pres, mindsket appetit, samt fysiologiske og immunologiske ændringer

Forvirring hos hesten kan desuden også opstå, hvis man giver hesten modstridende signaler (såsom trækker i tøjlerne samtidig med at man klemmer med benene).

Hestens reaktioner afhænger af hestens genetik (er hesten mere modtagelig over for at vise konfliktadfærd eller udvikle kronisk stress?) samt varigheden og intensiteten af de modstridende signaler.
Denne forvirring kan føre til:

  •         at hesten reagerer dårligere på de enkelte signaler,
  •         akut stress som fører til øget spænding og frygtsom adfærd,
  •         konfliktadfærd såsom at bukke, vige bort og stejle,
  •         kronisk stress som resulterer i fysiologisk og immunologisk forringelse
  •         tillært hjælpeløshed hvor hesten tolerer smerte, hvilket går alvorligt på kompromis med hestens velfærd,
  •         spild, da hesten bliver aflivet eller slagtet, fordi den ikke længere kan rides.

Hvis hesten udvikler kronisk stress, så er den i risiko for at få blandt andet mavesår og kolik, men man risikerer også at den udvikler stereotyp adfærd. Heste der udviser stereotyp adfærd har en dårligere indlæringsevne end andre heste, hvilket kan skyldes længerevarende stress’ dårlige indvirkning på hjernen.

En hest der udviser stereotyp adfærd (“krybbebidning”). Billedet er lånt fra https://www.horsejournals.com/horse-care/feed-nutrition/effect-diet-equine-stereotypic-behaviours

 

Så for at opsummere dette blogindlæg, så er det er en rigtig god idé at sætte sig ind i læringsteori, og især negativ forstærkning. Uhensigtsmæssig træning og forkert brug af negativ forstærkning kan føre til konfliktadfærd, som kan være farlig for både hest og rytter. Hvis dette fortsættes så kan det føre til kronisk stress, stereotyp adfærd, og tillært hjælpeløshed, for så til sidst at man har en hest som muligvis skal aflives eller slagtes, fordi den ikke længere kan rides.

Måden heste bliver trænet på, har derfor stor indflydelse på deres velfærd.