Hvad er rideangst?

Skrevet af Rikke Ravn

I forbindelse med min uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste, skrev jeg omkring rideangst i mit afsluttende eksamensprojekt. Jeg skrev om dette emne, fordi jeg altid har haft problemer med rideangst, og jeg ville gerne have en større viden om hvad det er, og hvad man så kan gøre ved det. Mit eksamensprojekt er derfor baggrund for dette blogindlæg, som handler om hvad rideangst er.

Billede af mig og en tidligere lånehest, som virkelig fik mig til at arbejde med min rideangst

 

Først ser vi lige på forskellen mellem frygt og angst.

Frygt er helt naturligt reaktion på ydre og indre hændelser, som vi synes er farlige. Angst adskiller sig fra frygt ved at overdreven, og nogle gange uden tydelig årsag.

Angst er det man kalder for multidimensionelt. Der er den mentale komponent og den fysiologiske komponent. Derudover så findes angst som en tilstand, og som et karaktertræk. Angst som en tilstand, er en øjeblikkelig følelsestilstand som er præget af ængstelse, anspændthed og en stigning i fysisk ophidselse, og så er det en situationsspecifik reaktion. Angst som karaktertræk er hvis du har anlæg for at opleve forskellige situationer som truende, og du så reagerer med en øget angsttilstand. Den fysiologiske komponent i angst skyldes den del af vores nervesystem, som hedder det sympatiske nervesystem. Dette nervesystem bliver aktiveret når vi oplever stress eller frygt. Et af det sympatiske nervesystems helt store opgaver, er at gøre kroppen klar til kamp eller flugt. Det er derfor din puls stiger, og du trækker vejret hurtigere, da det skal bruges til at give dine muskler energi og ilt, så du kan kæmpe eller flygte.

Det sympatiske nervesystem hører ind under det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er uden for viljens kontrol, men det kan alligevel godt blive påvirket af ens tanker. Det er derfor at bare tanken om at du skal gøre noget, som du ikke er tryg ved, kan aktivere det sympatiske nervesystem.

Som der blev nævnt i det ovenstående, så sørger det sympatiske nervesystem for at din krop er klar til kamp eller flugt. Dette gør den ved at dit blod bliver ført væk fra dit fordøjelsessystem, og ud til dine muskler, hvilket får din fordøjelse til at gå i stå. Derudover så stiger din puls, så der bliver pumpet mere blod rundt i kroppen. Da musklerne også har brug for ilt og energi, så begynder du at trække vejret hurtigere, og lungerne øger deres iltoptagelse, samt kroppen begynder at bruge af sine energilagre (fedt og kulhydrat). På grund af den øgede nedbrydning af fedt og kulhydrat, så vil der komme overskudsvarme, hvilket får dig til at svede for at du kan komme af med varmen. Som sagt, så fører dette til at dine muskler får alt den energi og ilt som de har brug for i farlige situationer. I det nedenstående er der en skematisk oversigt over nogle af organer som bliver påvirket, og hvilken effekt det har på dem.

Som nævnt før, så kan angst være et karaktertræk hos en. Dette kan muligvis skyldes at det område af hjernen som sætter gang i ens frygtrespons, er overaktiv. Området hedder amygdala, og ca. 20 % af alle mennesker har en overaktiv amygdala, hvilket betyder den reagerer oftere end normalt. Derudover så kan ens amygdala ændre størrelse. Hvis man er udsat for vedvarende stress, så vokser ens amygdala. Man kan heldigvis også få amygdala til at skrumpe, hvilket jeg vil komme mere ind omkring i mit næste blogindlæg.  

Nu har vi været lidt inde omkring angst, og hvad der sker i kroppen når vi bliver bange, men hvad er rideangst så?

Der findes forskellige angstlidelser, men når man taler om rideangst, så er der højst sandsynligt tale om enkeltfobi.

Dette betyder at det kun er bestemte situationer eller ting som du er bange for, og som du eventuelt prøver at undgå. Når du bliver udsat for denne situation som du er bange for, så udviser du nogle af de såkaldte angstsymptomer. Dette kan blandt andet være hjertebanken, at du sveder, føler dig svimmel, at du føler uro i maven, hvilket er nogle af de fysiske symptomer. Psykiske symptomer spænder fra at du er let ængstelig til panik og dødsangst. For at der er tale om en enkeltfobi, så skal der både være fysiske og psykiske symptomer til stede. Derudover skal du føle dig generet af angsten eller den undvigende adfærd, f.eks. At du ikke kan komme til at gøre det du gerne vil med din hest, såsom at ride en tur sammen med andre eller tage en galoptur henover stubmarkerne. Desuden skal der være en erkendelse af at frygten for situationen enten er overdreven eller grundløs.

Som I kan se, så er der en tæt sammenhæng mellem vores kroppe og vores tanker samt følelser. Det er desuden min overbevisning, at hvis du har en bedre forståelse for, hvad rideangst er, eller kan være, så er det nemmere at arbejde med det.