Debut til CDI-stævne

Skrevet af Emma Skov

Ja, som overskriften lyder, har Cracker og jeg nu haft vores debut på de internationale baner. Det var en helt igennem sindssyg oplevelse – tænk en hest du helt selv har redet op og tilredet og så få lov til at deltage til et internationalt stævne!

Vi skulle debutere til CDI-stævnet i Polen og konkurrere i Youngrider-klasserne. Forberedelserne gik i gang flere uger før afgang, for der var lige pludselig mange ting, som vi skulle have styr på, som man ikke skal have til de nationale stævner herhjemme.

Vi skulle bl.a. have FEI-pas, FEI-rytterlicens og Cracker skulle have en ekstra vaccine, da der er andre krav om vaccination ved FEI-stævner. Desuden skulle træningen planlægges, så Cracker ville have energi og overskud til den lange køretur, men også så han ville toppe til selve stævnet.

Forberedelserne og træningerne foregik lige efter planen, – lige indtil ugen inden vi skulle afsted. Træningerne op til havde været yderst optimale, og i og med at det hele var så godt, handlede de fleste træninger egentligt bare om at holde ham smidig og spare lidt på kræfterne, men det var Cracker ikke helt enig i… Den sidste uge op til afgang, mente han altså, at han gerne ville lave lidt mere, så Cracker valgte til undervisningstimen at holde en KÆMPE fest og var sprængfyldt med energi, til trods for at han som altid går på fold hele formiddagen/middagen. Så efterfølgende måtte vi jo tage hans signaler til os, og motivere ham lidt mere under ridningen inden afgang.

Stævnet foregik i Janów Podlaski, som er Polens nationalstadion for araberhestene. Vi havde 1296 km dertil og derfor havde vi valgt at tage to overnatninger, da vi ikke vidste hvad Cracker ville sige til at køre så langt. Vi endte dog med at køre omkring 1600 km hver vej, da det skulle passe med overnatningssteder til både Cracker og os. Desuden havde vi lejet en lille lastbil med plads til to heste, så han ville stå mere optimalt på Polens knap så gode veje.

Vi kørte hjemmefra mandag aften og overnattede i Tyskland, på den anden side af Hamborg – ca. 360 km hjemmefra. Tirsdag morgen var vi lige ude og trække en tur, inden vi kørte videre. Vi skulle køre lige under 700 km om tirsdagen og have en overnatning i Polen, på et hotel, hvor de også havde stalde til, så Cracker også kunne overnatte samme sted som os. Undervejs på den lange tur om tirsdagen, holdt vi flere gode pauser, hvor Cracker fik tilbudt vand, æbler, foder, mash, gulerødder og selvfølgelig også frisk luft. Han tog det hele super pænt og vi mærkede ham stort set ikke – jeg tror han var lige så spændt som jeg.

Om onsdagen skulle vi så køre de sidste kilometer, så vi ville ankomme til stævnepladsen. Men inden afgang, var vi lige en tur udenfor for at longere ham, så han lige kunne få gang i kroppen og i benene efter den lange køretur dagen forinden.

Vi ankom til stævnepladsen om eftermiddagen, efter næsten 3 timers kø ved Warszawa. Vi pakkede ud og trænede en ultra kort tur, for bare lige at komme i gang. Torsdag havde vi træning med vores træner Thomas Dolleris Larsen over Skype ved middagstid, og om eftermiddagen var vi til vet-check. Det var første gang vi skulle prøve vet-check. Vi flettede Cracker og så var det ellers tid til vet-check – og Cracker gik flyvende igennem uden problemer og med flotte kommentarer fra de ansvarlige.

Fredag var første konkurrence dag og vi skulle først starte om eftermiddagen, så efter morgenmaden var vi ude for at skridte en morgentur på 20 min. Efter middagsmaden var vi ude for at trække en tur i de flotte omgivelser og ellers brugte vi dagen i stalden ved Cracker. Fredagens opvarmning gik virkelig godt og vi var max klar til at præstere. Så vi red ind på banen og præsterede et Prix St. George til over 71% og blev en klar vinder! Det var den vildeste følelse – og det blev kun vildere. Præmieoverrækkelsen foregik til hest og selvfølgelig skulle vi stå forrest og nyde lyden af den danske nationalsang. Wow for en dag!

 

Lørdag gentog vi fredagens morgentur og middagstur, da vi havde starttid ca. samme tid som om fredagen. Cracker virkede endnu mere klar på lørdagens opvarmning og det virkede næsten surrealistisk at det kunne ske. Men han var så sandelig også endnu mere klar inde på banen end om fredagen og leverede et MA2 program til over 72% og vi kunne igen stå forrest til præmieoverrækkelsen og igen synge med på nationalsangen.

Søndag stod den på kür – vores kun tredje gang. Vi var endnu engang yderst klar og endnu engang gentog vi vores formiddags/middags rutine, da vi igen havde start om eftermiddagen.  Vores kür er for mig helt specielt, da jeg selv har lavet programmet til os, selv valgt musiktema og så er det vores første kür.

På opvarmningen var Cracker for tredje gang max klar og på banen leverede han endnu engang en fantastisk flot tur, som blev belønnet med hele 75,650% og for tredje dag i streg, kunne vi stille os forrest til præmieoverrækkelsen og endnu engang nyde lyden af nationalsangen.

Søndag aften gik turen atter hjemad igen og vi kørte samme vej hjem, som derned. Under hele turen derned og hjem spiste Cracker ikke ret meget, men det er helt naturligt når de kører. Dog spiste han til selve stævnet. Vi ankom hjemme i stalden tirsdag eftermiddag, hvor de havde pyntet det hele så fint med flag i hele stalden og de var der alle sammen til at tage imod os. Så alt i alt en helt igennem fantastisk tur og en fantastisk debut på de internationale baner, med min bedste kammerat.