11 tips til en velfungerende Facebook-blog – Cecilia Nanna Rosell

Har du nogensinde overvejet at lave en Facebook-blog eller har du en som du gerne vil optimere?
I dette blogindlæg vil jeg rigtig gerne give lidt tips til hvad jeg har oplevet får en blog/side på Facebook til at fungere bedst.

Hvor kommer min erfaring med Facebook-blogs fra?
Jeg har haft bloggen Pararytteren & islænderen i snart 2 1/2 år – faktisk lige siden den dag jeg fik min islænder Abel fra Trappehaven.
Min blog handler om mit liv som handicappet i islænderverdenen, med både fysisk & psykisk handicaps – en 100% ærlig blog om op- og nedturene der altid vil komme – min blog har på nuværende tidspunkt 4385 følgere og en ugentlig rækkevidde på lige over 30.000 mennesker – så den er hvad jeg vil beskrive som en ret stor og velfungerende blog.

Nå, nok om min blog – lad os se lidt på lidt tips:

1. Skriv om noget du synes er fedt.
Der er simpelthen ikke noget federe end at læse indlæg fra folk der virkelig brænder for det de skriver om – jeg elsker når man kan føle glæden fra andre folk!

2.Vær ærlig – også på dårlige dage.
Det her er noget af det jeg selv går rigtig meget op i – livet er ikke lutter regnbuer og enhjørninger, så det behøver blogs altså heller ikke at være.
Opdater selvom det måske har været en rigtig øv dag – det gør dig langt mere “menneskelig” og interessant hvis du er ærlig, for vi har alle dårlige dage, og det kræver stort mod at dele dem med andre.

3. Lad være med at likehunte.
Dette er faktisk et problem jeg ser ret ofte, nemlig flok der spammer næsten samtlige Facebookgrupper. Jeg er nemlig af med “follow4follow” eller “vil i ikke nok følge min Facebookside”
Det er altså sjældent ret effektivt, for folk bliver ofte mere irriteret end noget andet, og det får man altså ikke følgere af.

4. Opdater hver dag.
Facebook er lidt et sjovt system. Hvis du opdaterer hver dag, så vil dine opslag helt automatisk poppe oftere op på folks tidslinjer og dermed komme ud til flere mennesker.

5. Opfordre til kommentarer.
Stil f.eks. et spørgsmål i dit opslag som dine følgere kan svare på – et eksempel kunne være: “Hvor høje er jeres hest(e)?”
Dette er også noget som kan få Facebook til at vise dit opslag til langt flere.

6. Videoer er gode.
Det er rigtig fint at have en video en gang imellem på ens blog – om det er ridevideo, vlog fra stævne eller noget helt andet betyder egentlig ikke så meget, videoer er bare gode!

7. Hav gode billeder.
Rigtig gode billeder er ofte noget folk responderer rigtig godt på.
At få en fotograf ud kan nogle gange være en dyr og tidskrævende opgave, men det er ofte det hele værd – for du får ikke bare nogle billeder du vil elske for altid, men du får også nogle billeder andre mennesker kan nyde på din blog. Eller få en god veninde til at filme/fotografere.

8. Skriv korte opslag.
Facebook er rigtig god til at fremhæve de korte opslag frem for de lange – det er nogle gange rigtig øv, men lad det nu endelig ikke stoppe dig fra at skrive længere opslag om ting du brænder for – de skal nok klare sig godt også!
Men sørg ellers for at holde dine opslag så korte som muligt, så mister folk heller ikke interessen undervejs.

9. Hold igen med reklame.
Jeg synes ikke der er noget værre end at læse et opslag fra en Facebook-blog der bare er FYLDT med reklame. Lidt reklame er okay, men gør det lidt mere skjult, og lad f.eks. være med at remse op, hvor alt det udstyr der er på billedet er fra.

10. Et billede pr. opslag.
Jeg har ofte oplevet at de opslag jeg laver med flere billeder i et opslag automatisk klarer sig noget dårligere end dem med kun 1 billede på.
Jeg tænker at det må være endnu en af Facebooks sære systemer, så de ikke kommer ud til så mange mennesker.

11. Tjek for stavefejl.
Det er bare SUPER frusterende at opdage, at man har lavet stavefejl i et opslag, man ellers har gjort sig umage med, så tag lige 2 sekunder ekstra og tjek for stavefejl, så slipper du for den frustration!
Sidst, men ikke mindst – vær dig selv, lad være med at forsøge at kopiere andre, nyd at have en dagbog om din hest – det vigtigste er at du synes det er sjovt!

Jeg håber I kan bruge nogle af mine tips – det er ihvertfald noget af det jeg har oplevet selv virker!