Konfliktadfærd

By on oktober 13, 2017 in Weekendindlæg

Konfliktadfærd hos heste

Skrevet af Rikke Ravn

Dette blogindlæg handler om konfliktadfærd hos heste. Jeg vil beskrive hvad konfliktadfærd er, og hvad det skyldes, så man ved hvad man skal være opmærksom på, for at mindske risikoen for at ens hest begynder at vise det.

Konfliktadfærd er noget som hesten udviser, hvis den er forvirret eller frustreret, og det er udviklet fra den adfærd heste kan udvise i mødet med rovdyr.

Konfliktadfærd beskrives som en række af reaktioner med varierende varighed, og som normalt er kendetegnet ved hyperreaktivitet, og det opstår hovedsageligt gennem forvirring. Hyperreaktiv adfærd er forbundet med forskellige grader af ophidselse, og hesten smider ofte ryggen samt løfter hovedet, og benene begynder at bevæge sig hurtigere, men med kortere skridt. Adfærden kan variere fra spændinger til reaktioner som f.eks. at bukke, stejle eller løbe.

En hest der bukker. Billedet er lånt fra http://www.theequinest.com/horses-in-motion-bucking/

 

Uhensigtsmæssig træning kan have en negativ indflydelse på hestens velfærd, og det kan føre til at hesten udviser konfliktadfærd som kan bringe ryttere, og dem som håndterer hesten i fare. Som det blev nævnt i dette blogindlæg om læringsteori, så kan forkert timing af ens signaler gør hesten forvirret eller frustreret.

Derudover, så hvis man har forventninger om at hesten ”forstår” hvad der kræves af den, så vil man sandsynligvis give uhensigtsmæssige signaler til hesten, såsom forsinkede, inkonsekvente og meningsløse forstærkninger, hvilket kan resultere i konfliktadfærd.

Hvis hesten viser forskellig adfærd forud for at presset bliver fjernet, så kan der opstå forvirring hos hesten på grund af tab af kontrol, og konfliktadfærd kan forekomme. Hesten bliver forvirret, da den så ikke ved, hvad man vil have den til, når man giver den et signal.

Hesten kan så blive hyperreaktiv og spændt. Fra et træningsperspektiv så kan hesten virke sløv overfor signalerne. Hvis disse betingelser fortsætter, så kan hesten udvikle kronisk stress sammen med fysiologiske og immunologiske ændringer (f.eks. hestens immunforsvar bliver dårligere, fordøjelsen svækkes, hestens energiressourcer mindskes, og så får hesten sværere ved at sætte muskler), samt ændringer i adfærden.

Forkert brug af negativ forstærkning kan give hesten et uundgåelig og ukontrollabel pres, som skaber smerte, og det kan til sidst føre til at hesten udvikler tillært hjælpeløshed.

En hest der stejler. Billedet er lånt fra http://www.thinkequus.com/services/ridden-work/rearing/

 

Tillært hjælpeløshed er en tilstand, hvor hesten har lært ikke at reagere på pres eller smerte. Det kan opstå efter forkert brug af negativ forstærkning, hvor hesten ikke er i stand til at opnå fjernelse af noget ubehageligt. Hvis det fortsætter over en periode, så vil hesten ikke længere komme med hensigtsmæssige reaktioner.

Tillært hjælpeløshed har følgende karakteristika: manglende lyst til prøve adfærdsmæssige reaktioner som følge af pres, mindsket appetit, samt fysiologiske og immunologiske ændringer

Forvirring hos hesten kan desuden også opstå, hvis man giver hesten modstridende signaler (såsom trækker i tøjlerne samtidig med at man klemmer med benene).

Hestens reaktioner afhænger af hestens genetik (er hesten mere modtagelig over for at vise konfliktadfærd eller udvikle kronisk stress?) samt varigheden og intensiteten af de modstridende signaler.
Denne forvirring kan føre til:

  •         at hesten reagerer dårligere på de enkelte signaler,
  •         akut stress som fører til øget spænding og frygtsom adfærd,
  •         konfliktadfærd såsom at bukke, vige bort og stejle,
  •         kronisk stress som resulterer i fysiologisk og immunologisk forringelse
  •         tillært hjælpeløshed hvor hesten tolerer smerte, hvilket går alvorligt på kompromis med hestens velfærd,
  •         spild, da hesten bliver aflivet eller slagtet, fordi den ikke længere kan rides.

Hvis hesten udvikler kronisk stress, så er den i risiko for at få blandt andet mavesår og kolik, men man risikerer også at den udvikler stereotyp adfærd. Heste der udviser stereotyp adfærd har en dårligere indlæringsevne end andre heste, hvilket kan skyldes længerevarende stress’ dårlige indvirkning på hjernen.

En hest der udviser stereotyp adfærd (“krybbebidning”). Billedet er lånt fra https://www.horsejournals.com/horse-care/feed-nutrition/effect-diet-equine-stereotypic-behaviours

 

Så for at opsummere dette blogindlæg, så er det er en rigtig god idé at sætte sig ind i læringsteori, og især negativ forstærkning. Uhensigtsmæssig træning og forkert brug af negativ forstærkning kan føre til konfliktadfærd, som kan være farlig for både hest og rytter. Hvis dette fortsættes så kan det føre til kronisk stress, stereotyp adfærd, og tillært hjælpeløshed, for så til sidst at man har en hest som muligvis skal aflives eller slagtes, fordi den ikke længere kan rides.

Måden heste bliver trænet på, har derfor stor indflydelse på deres velfærd.

Min praktik hos Hooves

By on oktober 12, 2017 in hooves-del, Weekendindlæg

Min praktik hos Hooves

Skrevet af Rikke Ravn

Jeg har været i praktik hos Hooves i forbindelse med min uddannelse, som er en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed med speciale i husdyr.
Jeg skulle være i praktik i 10 uger, og jeg kan slet ikke forstå hvor tiden er blevet af. Jeg synes det er gået vildt hurtigt, men jeg har også været rigtig glad for min praktik.

Jeg fik hurtigt tildelt en del ansvar, og jeg oplevede også hurtigt, at der blev vist tillid til mig, hvilket har betydet jeg har kunnet arbejde hjemmefra meget af tiden, da jeg har haft lang transporttid.

Suvi og jeg på kontoret

Mine arbejdsopgaver

Jeg har haft en del forskellige opgaver, som blandt har været at skrive mine egne blogindlæg, og offentliggøre dem samt opsætte og offentliggøre brandambassadørernes blogindlæg. Jeg har været rigtig glad for at skrive mine egne blogindlæg, da jeg har haft stortset frie tøjler til at skrive det jeg havde lyst til, og det har givet mig en mulighed for at dele lidt ud af min viden om forskellige ting, hvilket hovedsageligt har været omkring rideangst, mentaltræning og teori om træning af heste.

Jeg har desuden været ved at undersøge hesteindustrien i Europa, med hovedvægt på de skandinaviske lande, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, ligesom jeg har skulle undersøge forskellige konkurrenter. Jeg skulle undersøge hesteindustrien, fordi jeg selv synes at det kunne være spændende at se, hvor stort det er i Europa, og så var det også en hjælp for Hooves, da det er vigtigt med kendskab til nye mulige markeder. Det var dog en lidt svær opgave, da det er meget begrænset hvad der findes af rapporter omkring det, og de rapporter der findes er ofte lavet for flere år siden.

Derudover har jeg styret Hooves’ Instagram-profil, hvor jeg skulle planlægge opslag, og slå det op, samt lave Facebookopslag, og hjælpe med at svare på spørgsmål. Det har været lidt af en øjenåbner at styre de sociale medier, da der faktisk ligger en del planlægning bag, hvilket jeg normalt ikke lige tænker over.

I forhold til Instagram, så fik jeg også lov til at låne et sadelunderlag med Hooves’ logo på, som jeg kunne bruge når jeg skulle ud og ride i weekenderne, så jeg kunne bruge mine rideture til Instagram-opslag.

Fra en af mine rideture, hvor Blökk havde Hooves´ sadelunderlag på.

Arbejdskulturen

Det har været lidt anderledes at være hos Hooves, da der ikke har været en fast mødeplan, hvilket jeg var lidt bekymret for om det nu passede mig, men jeg synes det har fungeret rigtig fint. Det hjælper at vi altid kan komme i kontakt med hinanden, hvis det er nødvendigt. Derudover har det været en lille udfordring for mig, at al den interne kommunikation har været på engelsk. Jeg er vant til at læse og skrive engelsk, men det var lidt noget andet at jeg skulle til at snakke det, men det er også gået fint, og man vænner sig jo til det efterhånden.

Noget andet jeg blev lidt overrasket over, var at Hooves har kontor i åbent kontorfællesskab, så jeg skulle lige vænne mig til at der var en del mennesker omkring mig, som alle havde gang i noget forskelligt. Men det vænnede jeg mig nu hurtigt til, og når man bliver helt opslugt af en opgave, så lægger man slet ikke mærke til alle de andre. Ellers så kan man bare tage sit headset på, og høre lidt musik.

En dag jeg var ved at tage billeder af mine heste, som jeg måske kunne bruge til Instagram.

 

Alt i alt, så er jeg glad for at jeg kunne komme i praktik hos Hooves. Det har været spændende at være i ny virksomhed, som stadig er under udvikling, og Alina og Suvi har været rigtig dejlige at arbejde sammen med, og de har været gode til at give mig feedback.

Debut til CDI-stævne

Debut til CDI-stævne

Skrevet af Emma Skov

Ja, som overskriften lyder, har Cracker og jeg nu haft vores debut på de internationale baner. Det var en helt igennem sindssyg oplevelse – tænk en hest du helt selv har redet op og tilredet og så få lov til at deltage til et internationalt stævne!

Vi skulle debutere til CDI-stævnet i Polen og konkurrere i Youngrider-klasserne. Forberedelserne gik i gang flere uger før afgang, for der var lige pludselig mange ting, som vi skulle have styr på, som man ikke skal have til de nationale stævner herhjemme.

Vi skulle bl.a. have FEI-pas, FEI-rytterlicens og Cracker skulle have en ekstra vaccine, da der er andre krav om vaccination ved FEI-stævner. Desuden skulle træningen planlægges, så Cracker ville have energi og overskud til den lange køretur, men også så han ville toppe til selve stævnet.

Forberedelserne og træningerne foregik lige efter planen, – lige indtil ugen inden vi skulle afsted. Træningerne op til havde været yderst optimale, og i og med at det hele var så godt, handlede de fleste træninger egentligt bare om at holde ham smidig og spare lidt på kræfterne, men det var Cracker ikke helt enig i… Den sidste uge op til afgang, mente han altså, at han gerne ville lave lidt mere, så Cracker valgte til undervisningstimen at holde en KÆMPE fest og var sprængfyldt med energi, til trods for at han som altid går på fold hele formiddagen/middagen. Så efterfølgende måtte vi jo tage hans signaler til os, og motivere ham lidt mere under ridningen inden afgang.

Stævnet foregik i Janów Podlaski, som er Polens nationalstadion for araberhestene. Vi havde 1296 km dertil og derfor havde vi valgt at tage to overnatninger, da vi ikke vidste hvad Cracker ville sige til at køre så langt. Vi endte dog med at køre omkring 1600 km hver vej, da det skulle passe med overnatningssteder til både Cracker og os. Desuden havde vi lejet en lille lastbil med plads til to heste, så han ville stå mere optimalt på Polens knap så gode veje.

Vi kørte hjemmefra mandag aften og overnattede i Tyskland, på den anden side af Hamborg – ca. 360 km hjemmefra. Tirsdag morgen var vi lige ude og trække en tur, inden vi kørte videre. Vi skulle køre lige under 700 km om tirsdagen og have en overnatning i Polen, på et hotel, hvor de også havde stalde til, så Cracker også kunne overnatte samme sted som os. Undervejs på den lange tur om tirsdagen, holdt vi flere gode pauser, hvor Cracker fik tilbudt vand, æbler, foder, mash, gulerødder og selvfølgelig også frisk luft. Han tog det hele super pænt og vi mærkede ham stort set ikke – jeg tror han var lige så spændt som jeg.

Om onsdagen skulle vi så køre de sidste kilometer, så vi ville ankomme til stævnepladsen. Men inden afgang, var vi lige en tur udenfor for at longere ham, så han lige kunne få gang i kroppen og i benene efter den lange køretur dagen forinden.

Vi ankom til stævnepladsen om eftermiddagen, efter næsten 3 timers kø ved Warszawa. Vi pakkede ud og trænede en ultra kort tur, for bare lige at komme i gang. Torsdag havde vi træning med vores træner Thomas Dolleris Larsen over Skype ved middagstid, og om eftermiddagen var vi til vet-check. Det var første gang vi skulle prøve vet-check. Vi flettede Cracker og så var det ellers tid til vet-check – og Cracker gik flyvende igennem uden problemer og med flotte kommentarer fra de ansvarlige.

Fredag var første konkurrence dag og vi skulle først starte om eftermiddagen, så efter morgenmaden var vi ude for at skridte en morgentur på 20 min. Efter middagsmaden var vi ude for at trække en tur i de flotte omgivelser og ellers brugte vi dagen i stalden ved Cracker. Fredagens opvarmning gik virkelig godt og vi var max klar til at præstere. Så vi red ind på banen og præsterede et Prix St. George til over 71% og blev en klar vinder! Det var den vildeste følelse – og det blev kun vildere. Præmieoverrækkelsen foregik til hest og selvfølgelig skulle vi stå forrest og nyde lyden af den danske nationalsang. Wow for en dag!

 

Lørdag gentog vi fredagens morgentur og middagstur, da vi havde starttid ca. samme tid som om fredagen. Cracker virkede endnu mere klar på lørdagens opvarmning og det virkede næsten surrealistisk at det kunne ske. Men han var så sandelig også endnu mere klar inde på banen end om fredagen og leverede et MA2 program til over 72% og vi kunne igen stå forrest til præmieoverrækkelsen og igen synge med på nationalsangen.

Søndag stod den på kür – vores kun tredje gang. Vi var endnu engang yderst klar og endnu engang gentog vi vores formiddags/middags rutine, da vi igen havde start om eftermiddagen.  Vores kür er for mig helt specielt, da jeg selv har lavet programmet til os, selv valgt musiktema og så er det vores første kür.

På opvarmningen var Cracker for tredje gang max klar og på banen leverede han endnu engang en fantastisk flot tur, som blev belønnet med hele 75,650% og for tredje dag i streg, kunne vi stille os forrest til præmieoverrækkelsen og endnu engang nyde lyden af nationalsangen.

Søndag aften gik turen atter hjemad igen og vi kørte samme vej hjem, som derned. Under hele turen derned og hjem spiste Cracker ikke ret meget, men det er helt naturligt når de kører. Dog spiste han til selve stævnet. Vi ankom hjemme i stalden tirsdag eftermiddag, hvor de havde pyntet det hele så fint med flag i hele stalden og de var der alle sammen til at tage imod os. Så alt i alt en helt igennem fantastisk tur og en fantastisk debut på de internationale baner, med min bedste kammerat.

Hvordan heste lærer

By on oktober 8, 2017 in Weekendindlæg

Hvordan heste lærer

Skrevet af Rikke Ravn

Dette blogindlæg handler om læringsteori. Da læringsteori er et større emne, så vil der ikke blive gået i dybden i dette indlæg. Dette indlæg er bare for at give en forståelse for, hvordan heste lærer.

Læringsteori indeholder tilvænning, sensibilisering, operant og klassisk betingning, samt shaping.

Klassisk betingning er når en påvirkning (også kaldet stimulus), som oprindeligt ikke betyder noget for hesten (den er neutral), ender med at få en betydning for hesten. Dette sker ved at den neutrale stimulus bliver sat sammen med en anden stimulus, som har en betydning for hesten. Hesten begynder så at reagere på samme måde over for den neutrale stimulus, som hesten gør over for den stimulus som oprindeligt havde en betydning.
Klikkertræning er et godt eksempel på klassisk betingning. I starten har klikket ikke en betydning for hesten, klikket er altså en neutral stimulus. Efterhånden lærer hesten, at der følger en godbid efter et klik. Og til sidst så giver hesten samme reaktion overfor klikket, som hvis der var en godbid. Klikket er dermed blevet klassisk betinget. I starten er det dog vigtigt hesten får godbidden lige efter klikket, ellers kan hesten ikke koble klikket og godbidden sammen.

Operant betingning kan deles op i forstærkning og straf, som begge deles op i positiv og negativ. Ved positiv skal det forstås som at man tilføjer noget, og ved negativ at man fjerner noget.

(tabellen lavet ud fra tabel 5.1, side 76, i Equitation Science af Paul McGreevy og Andrew Mclean, 2010)

 

Når man forstærker en adfærd, så viser man hesten, at det er det man vil have den til. Hesten bliver belønnet.
I træningen af heste bruger man ofte negativ forstærkning. For eksempel når du tager fat i tøjlerne for at hesten skal stoppe, så skaber du et pres i hestens mund. Når hesten så stopper, så løsner du tøjlerne, og fjerner dermed presset. Det er når du fjerner presset, at hesten bliver belønnet, og sandsynligheden for at hesten stopper næste gang du tager i tøjlerne bliver større. Det er dog vigtig at du er opmærksom på din timing. Presset skal fjernes i det øjeblik hesten gør det du beder den om, ellers kommer du til at belønne hesten for det forkerte. Derudover så risikerer man en hest som bliver forvirret eller frustreret, hvis man ikke er opmærksom på sin timing. Dette kan føre til konfliktadfærd, som jeg vil skrive om i næste blogindlæg.

Ved positiv forstærkning så tilføjer du noget, som hesten vil opfatte som en belønning. Det kan være en godbid eller at du klør hesten på dens yndlingssted. Som udgangspunkt skal hesten også have denne belønning så snart den har gjort det du ville have den til, medmindre det ikke er den eneste form for belønning, som f.eks. ved klikkertræning. Her kommer klikket først (det er hurtigere at klikke end det er at give en godbid), og så ved hesten det er det rigtige den har gjort, selvom godbidden først kommer lidt efter.

Positiv forstærkning kan også bruges sammen med negativ forstærkning. Hvis vi tager ovenstående eksempel med stopøvelsen, så når du har stoppet hesten og fjernet med presset, så giver du hesten en godbid. Hos de fleste heste bliver de endnu nemmere stoppe, hvis man giver dem en godbid når man har fjernet presset.

Ved brug af straf, mindsker man forekomsten af en adfærd. Ved negativ straf fjerner du noget hesten kan lide. For eksempel hvis hesten står uroligt når den skal fodres, så fjerner du fodret indtil den står stille. Når den så står stille, så giver du den fodret. Dette bliver så til en kombination mellem negativ straf og positiv forstærkning.

Man bør dog helst undgå brugen af straf i træningen af heste, især positiv straf. Der kan følge forskellige velfærdsproblemer med, hvis man bruger straf.

(Feykir er ved at vænne sig til at gå ud i vandet)

 

Tilvænning handler om at vænne hesten til forskellige ting. Det kan være sadel eller bid, men det kan også være at vænne hesten til ting i dens omgivelser, som at gå i vand. Det er vigtigt at vænne hesten til forskellige ting for at gøre håndtering og ridning mere sikker. Heste, og mennesker for den sags skyld, er fra naturens side bange for nye ting – de er neofobiske. Det er derfor en rigtig god idé at vænne ens hest til mange forskellige ting.

Der er forskellige måder hvorpå man kan tilvænne en hest. Den sikreste måde er nok gradvis tilvænning, hvor man tager tingene i hestens tempo. Man bryder tilvænningen ned i mindre dele, og først når hesten er tryg ved det første, så går man videre til det næste. Dette kan f.eks. Være at man skal lære hesten at gå op i traileren. Først skal hesten gå hen til trailerens rampe, og når den er tryg ved det, så kan man gå videre. Derefter skal den have begge forben op på rampen, og bagefter skal alle fire ben op på rampen, osv.

På denne måde kan du mindske aktiveringen af hestens sympatiske nervesystem (du undgår at hestens stressniveau bliver for højt), og dermed kan du mindske risikoen for at hesten udviser flugtadfærd. Det er vigtigt at undgå flugtadfærd i hestens træning, da jo mere hesten øver sig i det, jo mere vil den vise det, hvilket kan gøre ridning og håndtering farligt. Flugtadfærd kan blandt andet være at hesten løber, bukker eller stejler.

(Feykir tør nu gå helt ud i vandet, og stå stille derude)


Sensibilisering handler derimod om at gøre hesten mere følsom over for bestemte ting. Dette kan være mere følsom over for rytterens signaler. Det kan være at hesten skal være mere følsom over for signalet til at gå fremad. Så skal man starte ud med at klemme ligeså stille, og så gradvis øge presset indtil hesten begynder at reagere rigtigt, hvorefter man fjerner alt presset. Efterhånden lærer hesten at gå frem for det lette signal, for den lærer at det lette pres bliver efterfulgt af større pres.

Til sidst kommer shaping. Shaping er hvor man former en adfærd. Man bryder adfærden eller øvelsen ned i flere trin. Hver gang hesten udfører et trin korrekt, så belønner man hesten, og sådan arbejder man sig frem til den endelige adfærd. Dette kan f.eks. være når man skal lære hesten en dressurøvelse.

Som det blev nævnt i starten, så er læringsteori et stort emne, og det kan godt virke lidt indviklet. Det kan desuden være svært at sætte klare linjer op for hvornår man bruger hvad i træningen, da der ofte kan ske et overlap mellem de forskellige begreber. Og så skal man huske, at for at undgå signalforvirring hos sin hest, så skal de signaler man bruger, være lette at skelne mellem for hesten. Som eksempel er der nedenstående figur, hvor der er vist 3 forskellige zoner på hesten, som hvis man tapper med pisken der, så kommer der 3 forskellige reaktioner. Zone 1 er for at dreje, altså hesten skal flytte forbenene. Zone 2 er til fremdrift, og zone 3 er til at flytte bagparten.

(Eksempel på signaler fra pisk, som er nem at skelne mellem for hesten. Figuren er efter figur 7.7 fra bogen Equitation Science af Paul McGreevy og Andrew Mclean, 2010)

Dette indlæg er ment som en lille hjælp til at forstå det teoretiske bag træningen af heste, hvilket muligvis kan gøre træningen af hesten lettere.

 

Branding

By on oktober 6, 2017 in hooves-del

I starten af september var Hooves til TechBBQ, som er en konference i forbindelse med Tech Festival. TechBBQ er i øjeblikket den førende begivenhed inden for teknologi i Danmark. Her samles folk for at diskutere og dele historier omkring alt fra humanitære spørgsmål til hvordan man bygger en robot. Hooves var til TechBBQ for at lære af og blive inspireret af andre virksomheder inden for samme område.

Til denne konference var der forskellige oplæg og paneldiskussioner. En af disse paneldiskussioner handlede om branding. Panelet bestod af Mat Braddy (CMO, Just Eat, UK),Thorvald Stigsen (CMO og grundlægger, Momondo, DK) og Arthur Kosten (CMO, Booking.com, US), med Klaus Nyengaard som ordstyrer.

Her blev det nævnt at dit brand er din virksomheds formål. Dit brand er grunden til at du startede din virksomhed. Hooves formål er at hjælpe hesteejere og ryttere med nogle af de udfordringer der opstår i hesteverdenen, og grunden til dette er at Hooves’ grundlæggere, Alina og Suvi, selv har haft mange udfordringer i livet med heste.

Branding er mange ting. Det er blandt andet både PR, nyheder, og hvordan virksomheden er på de sociale medier. Det er altså ikke kun reklamer og annoncer. Branding er desuden tæt forbundet med virksomhedens kultur og værdier. Ved Hooves’ ses det blandt andet på den måde Hooves agerer på de sociale medier, hvor der er en positiv og let tone, hvilket også er noget som går igen i dagligdagen på kontoret.

Branding af virksomheden bør også være en del af produktudviklingen, for virksomheden vil jo blandt andet blive bedømt på deres produkter. Derfor går Hooves meget op i at udvikle produkter som passer til hesteejere og ryttere, så deres liv med heste bliver lettere. Dette er jo, som nævnt tidligere, Hooves’ formål. For at Hooves kan hjælpe hesteejere og ryttere, så gør Hooves også meget ud af at lytte til deres brugere.

Brugen af ambassadører er velkendt inden for branding af virksomheder, og det er også noget Hooves gør. Hooves’ brandambassdører er konkurrenceryttere, som stiller op til stævne med udstyr, som har Hooves’ logo. Udstyret er desuden lavet i samarbejde med et nyere dansk rideudstyrsmærke, Mink Horse of Denmark, som på kort tid har opnået international succes med forhandlere i 12 andre lande.

Hooves er stadig en ny virksomhed og et brand der er under udvikling. Man kan så spørge sig selv, om et brand nogensinde er færdigudviklet?

I øjeblikket har Hooves’ knap 5.000 følgere på Facebook, og over 1.300 følgere på Instagram. Det er et community, som ligesom selve brandet bliver ved med at vokse og udvikle sig.

– Rikke Ravn, Social Media Intern @ Hooves

Fra pony til hest

Fra pony til hest

Skrevet af Line Busk Heltborg

I november 2016 havde jeg en drøm om at prøve at ride hest som children rytter. Nogle af mine veninder var begyndt at ride hest, og jeg synes det kunne være spændende at prøve noget nyt. Min far snakkede så tilfældigvis med en af vores venner, som tilbød mig at ride en af hans heste – en 8 årig hoppe ved navn “Ace of Beadeebell”. Jeg fik så af vide, at hun ikke rigtig havde gået noget siden hun var 6 år, da de ikke rigtig fungerede sammen – derimod var hun den bedste turhest!

En dag efter jeg havde fået dressurundervisning på en af mine ponyer, fik jeg af vide, at jeg kunne prøve hende, hvis jeg stadig havde lyst, og det havde jeg selvfølgelig. I starten syntes jeg, at hun var utrolig svær at sidde på i både trav og galop! Ikke nok med at jeg syntes, at hun var svær at sidde på, var hun også en utrolig stædig hoppe, som bakkede når hun syntes. Alligevel valgte jeg at give hende en chance, og blev efter få gange meget forelsket i at ride hest. Der er blevet lagt virkelig meget arbejde i hende, men vi har også fået en meget springglad hest ud af det! Hun bakker heller aldrig med mig mere, giver sig altid 100 % og er en super kærlig / ærlig hest.

Nu rider jeg jo både pony og hest, men jeg syntes helt klart, at det er nemmest at finde afstandene hen til springene på hest, selvom jeg har redet pony mange flere år. Dog kræves der meget mere grundridning på springbanen på hest, end hvis man rider pony. På hest kan man ikke bare trække i den ene tøjle og forvente at den drejer. Men jeg har også lært en hel del på Beadeebell, som jeg kan tage med hen på ponyerne!

Jeg er bare utrolig glad for, at jeg fik mulighed for at låne så fantastisk en hest. Vi har på de 11 måneder vi har haft sammen allerede haft mange kæmpe oplevelser sammen – vi har redet en del 125 klasser, redet Baltic Cup, deltaget i de Nordiske Mesterskaber samt DM, hvor vi vandt sølv for children.

Jeg glæder mig til mange flere år med Beadeebell – næste år som juniorrytter.

 

Personlig historie: Rideangst

By on oktober 1, 2017 in Weekendindlæg

Min personlige historie: Rideangst

Skrevet af Rikke Ravn

Dette blogindlæg handler om min historie med rideangst, og hvordan jeg har arbejdet med det.

Jeg har mere eller mindre altid været bange for at skulle ride. Dengang jeg startede til ridning var jeg endda lidt bange for heste, hvilket jeg dog ikke er længere.

Jeg er heldigvis kommet så langt efterhånden, at de fleste af mine rideture foregår næsten uden at jeg bliver nervøs. Engang imellem bliver jeg dog stadig nervøs, og så bare ved tanken om at ride en tur. Dette sker oftest hvis der er går for længe imellem jeg får redet (det vil sige hvis der går mere end 14 dage for mit vedkommende).

Som en del af mit arbejde med at blive mere tryg i sadlen, og i forbindelse med uddannelse, har jeg blandt andet sat mig en del ind i hvordan heste lærer, og jeg har sat mig ind i deres fysiologi samt adfærd. Fordi jeg har været så bange for at der skulle ske noget når jeg har været ude at ride, så mærker jeg tydeligt, hvis hesten bliver en smule anspændt. Når dette sker, så kan jeg nu bruge min viden om hestens fysiologi og adfærd, til at få den til at slappe af igen. Dette er blandt andet en af grundene til at jeg altid har godbidder med når jeg træner og rider.

Et gammelt billede af Blökk og jeg på vej hjem fra en skøn tur sammen med en veninde og hendes hest.

 

Jeg er så heldig at dele min interesse for heste med min mor. Derfor har jeg selv haft hest (sammen med hende) de sidste 17 år. Jeg tror at en af de helt store årsager til at jeg rider den dag i dag, skyldes at min mor pressede på for at jeg kom ud og ride da jeg var yngre. Frygten for at komme ud og ride udtrykte sig ofte i form af manglende interesse for ridning, og nogle gange heste. Men da jeg nu havde min egen pony, og senere hest, så skulle jeg jo også ride den. Det betød at jeg kom ud og ride, og at jeg faktisk fik en masse gode oplevelser. Selvfølgelig var der også nogle enkle dårlige oplevelser en gang imellem, det er jo svært at komme uden om.

Noget af det jeg stadig er bange for, det er at ride på fremmede heste. Dette har også betydet at jeg mange gange har tænkt, at når vores heste ikke kan mere, så kommer jeg aldrig ud at ride igen, da bare tanken om at skulle op på en hest jeg ikke rigtig kender, kan nogle gange få mig til næsten at græde. Det er heldigvis lang tid siden jeg sidst havde det sådan. Men da min mor og jeg skulle have en ny hest sidste år, så var vi ude og se på en del forskellige, hvilket bare tog så meget energi, fordi hele min krop arbejde på højtryk da jeg opfattede det som en farlig situation, hver gang vi skulle se på en ny hest. Men det endte med at vi fandt en rigtig god hest, som på nogle områder er noget sensitiv, andre gange virker næsten bombesikker. Dette betyder at jeg rigtig har mulighed for at udfordre mig selv, når jeg skal ride ham.

Feykir (vores nye hest) og jeg inden vi skulle på en lille ridetur.

 

Noget af det som har jeg hjulpet mig allermest, er at jeg er blevet så åben omkring det. På denne måde ved at de som jeg rider med, at jeg helst rider stille og roligt, og hvis jeg føler mig sikker, så kan jeg godt ride hurtig. Jeg har også været heldig at dem som jeg rider med, er rigtig gode til at tage hensyn. Ved at jeg er åbnet op omkring min rideangst, så har jeg også oplevet en enorm støtte fra min mors side, selvom hun ikke selv været så utryg omkring ridning og heste.

Derudover så har det hjulpet mig rigtig meget,at jeg er blevet ved med at ride, som jeg nævnte tidligere. Jeg har også været ved at ride på flere forskellige heste, hvilket har givet mig mere erfaring, og det har på sin vis gjort mig mere tryg eller ihvertfald hjulpet mig til bedre at kunne arbejde med min rideangst. Jeg er også så heldig at have en form for part på 3 andre heste, som jeg kan træne med som jeg har lyst. Dette giver mig mulighed for at blive ved med at ride på forskellige heste, i stedet for kun at ride på 2 heste.

Jeg sørger desuden for, at hvis jeg får en pludselig indskydelse jeg føler mig sikker på, så gør jeg det. For det kan være at dagen efter så tør jeg ikke alligevel. Det er en måde, hvor jeg kan udvide min komfortzone, og være helt tryg ved det. Nogle gange overrasker det lidt min mor, men det kan også overraske mig selv.

Dette skete for eksempel her i sommers, hvor jeg red på den ene af mine parter for første gang i over et år. Det foregik endda uden sadel, og jeg både skridtede, travede og galoperede på ham. Og det gik jo fantastisk.  Grunden til at jeg ikke havde redet ham i så lang tid var på grund af en kombination af manglende tid, men også fordi jeg var blevet bange for at ride ham. Han er en hest som nemt bliver bange, og når han bliver bange kan han godt finde på at løbe. Dette skete en gang jeg red ham, og det er lige præcis noget af det, som er jeg allermest bange for, når jeg rider.

Vores tidligere lånehest, Disa og jeg. En utrolig lækker hest, men som nemt blev bange.

 

Mine råd til hvordan du selv kan arbejde med din rideangst, er:

  • Vær åben omkring hvordan du har det. Du vil sikkert opdage at du ikke er den eneste.
  • Sørg for at udfordre dig selv. Men husk, at det skal ske i dit tempo, for ellers risikere du at overskride dine grænser, og måske gør det værre for dig selv.
  • Accepter at der kan komme dage, hvor du føler det går tilbage.
  • Få en grundforståelse for hestes adfærd og hvordan de lærer – dette kan gøre din ridning og omgang med heste mere sikker.
  • Accepter at det er en proces som tager tid.
  • Saml på de positive øjeblikke i hver ridetur – også de ture, hvor du umiddelbart vil tænke at det gik dårligt. Det kan være en god idé at føre dagbog over dine rideture. Jeg har f.eks. Mindet mig selvom, hvor nemt jeg kunne stoppe hesten selvom den blev bange og løb frem.
    Jeg har også fokuseret på de gange, hvor jeg kom ud over nervøsiteten, og kunne nyde resten af rideturen. Dette kan måske godt være svært i starten, men med lidt øvelse, så kan du nemt vende de fleste ture til en god oplevelse på trods af uheldige situationer.
  • Rid på en hest du er tryg ved. Jeg rider for det meste på vores gamle hest, for så er jeg næsten sikker på, at jeg kan få en ridetur uden at blive bange. Når jeg så føler jeg kan udfordre mig selv lidt mere, så kan jeg ride på vores anden hest. Jeg er taknemmelig for at have den mulighed.
  • Når du rider, så sørg for at fokuser på din ridning. Når du er fokuseret på din ridning, så gør du det svære for din hjerne at skabe katastrofetanker, som vil bringe din rideangst frem. Du kan læse mere om fokus her.

Til sidst vil jeg sige, at jeg stadig har meget arbejde forud i forhold til min rideangst, men når jeg så kigger tilbage, så kan jeg også se hvor langt jeg er kommet. Jeg tør for det meste af tiden at galopere, og nogle dage tør jeg galopere hurtigt. Jeg begynder stille og roligt at blive tryggere ved at tage tur på med andre. Jeg tør springe nogle af springene i skoven – endda uden sadel. Og ja, man kan godt undre sig over hvorfor jeg er blevet ved med at ride, når jeg har været bange for det. Men grunden er, at jeg synes det er så fantastisk, når jeg kan komme på en ridetur, og ikke være bange, men bare nyde det hele.

 

Jeg håber du kan bruge min historie og mine råd til at blive mere tryg i sadlen.

 

Bliv bedre til at håndtere stressende situationer

By on september 24, 2017 in Weekendindlæg

Bliv bedre til at håndtere stressende situationer

Skrevet af Rikke Ravn

Som det blev nævnt i blogindlægget i søndags, så kan det område i din hjerne (amygdala) som aktiverer din frygt- og stressrespons, vokse eller skrumpe.
Når amygdala vokser, så skrumper den del af din hjerne (hippocampus), som hjælper dig med at håndtere stressende situationer. Dette kan ske når du er udsat for vedvarende stress.
Heldigvis kan du få hippocampus til at vokse, og dermed amygdala til at skrumpe.
Dette kan du gøre ved at få en ordentlig nattesøvn, dyrke motion, spise sundt, og ved at meditere. Dette er blandt andet en af grundene til at jeg brugte meditation som mental forberedelse inden jeg skulle på en fællesridetur (du kan læse om turen
her).

For at kunne skabe et godt fundament, så du bedre kan tåle en periode med et øget pres, bør du spise en sund og styrkende kost i hverdagen. Din kost bør blandt andet have en god mængde kostfibre, og så er det en god idé at få en masse omega-3-fedtsyrer hver dag. Vores hjerner består af en stor del omega-3, og har derfor brug for omega-3 for at kunne være i topform. Omega-3 findes blandt andet i fede fisk og i chiafrø. De omega-3-fedtsyrer du indtager i løbet af dagen, bliver brugt om natten når du sover, da de hjælper med at reparere ødelagte hjerneceller. Dette er også en af grundene til at en god nattesøvn er vigtig i forhold til bedre at kunne klare pressede situationer. Kostfibrene er rigtig gode for vores fordøjelse, som godt kan komme under pres, når vi er udsat for stress. Derfor er det en god idé at få ordentlig med kostfibre i kosten.

 

(billede er lånt fra: https://www.mynetdiary.com/think-brain-food.html)

 

Men stress er ikke kun en dårlig ting. Lidt stress kan være en god ting, da det kan være med til at forbedre din præstation, fordi musklerne får mere energi, og din koncentration bliver bedre.

Det handler om, hvordan du fortolker oplevelsen – ser du det som noget dårligt, der forringer din præstation, eller ser du det som en hjælp?

Der er ingen fysisk forskel på at være nervøs eller spændt. Forskellen ligger i din opfattelse af situationen.

Den vigtigste del i at håndtere ophidselse, enten spænding eller nervøsitet, er at du lære at fortolke det som noget nyttigt. Noget der hjælper dig med at præstere i stedet for at få dig til at fejle.

Generelt bliver vi stresset når:

1. Vi ikke er sikre på vi har de rette evner
2. Vi ikke er sikre på vi kan møde forventningerne
3. Vi betragter resultatet som vigtigt på en eller anden måde.

Hvordan kan du så omstrukturere oplevelsen så du kan fortolke ophidselsen i et mere positivt lys?

  1. Det er selvfølgelig vigtigt at du er i stand til at ride på det niveau du vil, men det er ligeså vigtigt at du tror på at du er i stand til det. Hvis du er usikker på om du har de nødvendige færdigheder, så kan du prøve at skrive dem ned. Skab en liste over de forskellige krav til et stævne eller en anden situation du er usikker på. Skriv ned hvad du kan og ikke kan. Tænk på tidligere stævner og træningssessioner. Kan du krydse alle af, eller de fleste af dem? Dette er nemlig en god indikation at du har de nødvendige færdigheder til at konkurrere.
  2. Spørg dig selv (og vær ærlig) om hvem du prøver at imponere. Dig selv? Eller en anden? Hvis du prøver at imponere alle, og måske få dem til at kunne lide dig, så er du ude på en umulig mission, og du sætter dig selv i en situation der er umulig at kontrollere. Du bør derimod fokusere på hvad du forventer af dig selv. Sæt mål du kan kontrollere, og fokuser på din egen præstation.
  3. Hvis du er konkurrencerytter så er stævner selvfølgelig vigtige for dig, ellers ville du sikkert ikke deltage. Det kan dog være en god idé at sætte det lidt i perspektiv. Et stævne er jo bare et stævne. Hvis du lægger for stor vægt på en bestemt begivenhed, så risikere du at lægge et for stort pres på dig selv.

I det følgende kommer der råd til, hvad du kan gøre for bedre at håndtere de fysiske symptomer som følge af en stressrespons:

  1. Træk vejret dybt. Når vi føler os stresset, så bliver vores vejrtrækning hurtig, og overfladisk. Men hvis vi fokuserer på at trække vejret dybt ned i maven (maven skal udvide sig når du trækker vejret ind, og trække sig indad når du puster ud), og puste langsomt ud, så påvirker vi vores nervesystem, så det mindsker vores “kæmp-flugt-respons”. Det er en rigtig god idé at øve sig på den dybe vejrtrækning, så det bliver mere effektiv i de situationer hvor man har brug for det. I starten kan det være en god idé at lægge den ene hånd på brystkassen og den anden ved navlen. Det er så den nederste hånd som skal bevæge sig mest.
  2. Centrer dig selv. Dette er en øvelse som ligger tæt op ad den dybe vejrtrækning, og kan modvirke den fysiske spænding. Det du gør er at sørge for din opstilling på hesten er korrekt (knæene er bøjet, der er en linje gennem skuldre, hofter og ankler), og så skal du bevidst slappe af i dine skuldre og nakke. Du bør også åbne din mund lidt, så du ikke spænder i kæben. Derefter fokuser du på din vejrtrækning, og trækker vejret dybt, og holder vejret et kort øjeblik, og puster så ud, mens du sørger for at være så afslappet som muligt. Ved denne øvelse vil du kunne få din krop til at slappe af, men du afbryder også dine negative tanker, og dermed kan du bruge denne øvelse til at “starte forfra”, som hvis du har mistet dit fokus.
  3. Gradvis afslapning. Nogle gange er vi ikke klar over hvor mange spændinger vi render rundt med i kroppen. Spændinger i  vores krop kan gøre det bliver sværere for os at give hesten små signaler. Men før du kan gøre noget ved det, så bliver du nødt til at lære at kende forskel på om du har spændinger eller ikke.
    Det er så her gradvis muskelafslapning (progressive muscle relaxation) kommer ind i billedet. Denne øvelse går ud på at få musklerne til at slappe af, men også den lærer dig også at mærke forskel på dine spændte og afspændte muskler.
    Først så skal du ligge dig ned på ryggen, med ben og arme strakt ud. Så skal du centrere dig selv ved at fokuser på din vejrtrækning. Derefter skal du arbejde dig igennem alle muskelgrupperne, hvor du starter med dine fødder. Du skal spænde dine fødder alt det du kan, og holde spændingen mens du tæller til ti, hvorefter slipper spændingen, og mærker dine muskler i fødderne slappe af. Her skal du igen tælle til ti, hvorefter du går videre til dine lægmuskler, hvor du gør det samme. Sådan gør du med de forskellige dele af kroppen: lår, balder, ryg, mave, overarme, underarme, hænder, og til sidst nakke og ansigt.Når du er igennem alle områder, så bør din krop føles fuldstændig afslappet. Som sagt vil du lære at mærke forskel på om du har spændinger, eller om du er afspændt. Efterhånden med øvelse vil du kunne afspænde dine muskler, uden at spænde dem op først. Du kan desuden træne din krop til at slippe spændingerne ved at bruge et bestemt ord. Du vælger et ord, som du siger hver gang lige inden du skal slappe af, og efterhånden gør kroppen det selv, når du siger ordet.

(billede er lånt fra http://www.horseridersmechanic.com/your-saddle.html)

 

Jeg håber at dette indlæg kan være en hjælp, så du bedre kan overkomme stressende situationer. Da dette er et længere indlæg, kommer der her lige en kort opsummering:

  • Skab et godt fundament: Sund kost, motion, god nattesøvn og evt. Meditation skaber et godt fundament for din krop og hjerne, så du bedre kan klare pressede perioder.
  • Stress kan være en god ting – det afhænger af din opfattelse af situationen.
  • Dyb vejrtrækning, centrering af dig selv, samt gradvis afslapning af musklerne kan hjælpe med at mindske de fysiske stresssymptomer.

 

Signalforvirring – What to do?

By on september 20, 2017 in brandambassadører, onsdag blogindlæg

Signalforvirring – what to do?

Skrevet af Cecilia Nanna Rosell

I kender måske følelsen af at hesten lige pludselig slet ikke kan finde ud af en ting den har kunne til perfektion før?

Sådan en situation stod jeg i med min islændervallak for et par uger siden, for min hest, som hvis jeg selv skulle sige det er pænt velredet, havde lige pludselig glemt at der faktisk var en gangart der hed trav også. Og bevares, tølt er da også meget rarere, men trav er altså bare nødvendigt at kunne til stævnerne!

Hmm, så måtte jeg jo i gang med at tænke, for der måtte jo være en forklaring…

Det er disse tanker jeg gerne vil dele med jer, for hvem ved måske er der andre der har samme problem? Det er ihvertfald min erfaring at der er folk i alle grene af vores skønne sport der oplever problemer med den ting, lige pludselig.

Det første jeg gjorde var selvfølgelig at overveje om han kunne have ondt, for det virkede ret nærliggende, men han havde næsten lige været til kiropraktor, så det udelukkede jeg ret hurtigt. Men hvad kunne det så være?

Havde jeg gjort noget anderledes end jeg plejede? Nej, ikke lige af hvad jeg kunne komme i tanke om i hvert fald.

Så valgte jeg at tage fat i min skønne, meget dygtige underviser for at få hendes øjne på det og det er jeg virkelig glad for at jeg gjorde!
Hun aflæste nemlig rigtig hurtigt hvad der var galt – mit signal til tølt og mit signal til trav var nærmest det samme…

Så kan man næsten sige sig selv at hesten blev forvirret, og det hele gav lige som meget mere mening. Men hvad gør man lige i sådan en situation?

Jeg overvejede først hvilket signal jeg gerne ville have til trav og så valgte jeg at gå helt tilbage til helt basis grundridning, for man får ingen ting ud af at arbejde med en hest der stresser og er forvirret – og det gælder alle øvelser i alle grene af ridesporten. Alt efter hvad jeres problem er kan det ihvertfald være værd at overveje om der er nogle situationer hvor hesten altid gør den ting i har problemer med. Jeg valgte at tage bomme frem, for jeg vidste at han altid slår i trav over bomme, og så kunne jeg bare fokusere på at reinstallere mit signal.

Det hjalp faktisk overraskende hurtigt, og allerede 2 træninger efter havde jeg fået installeret mit nye signal, som var stemmekommando og at læne mig en smule forover. Nu har vi kun problemet hvis han stresser op, og så handler det bare om at trække vejret og få helt ro på, for så er det faktisk ofte fordi jeg selv sidder og spænder.

Hvis andre skulle stå i en lignende situation så ville jeg:

1. Tjekke om hesten har ondt. Dyrlæge, kiropraktor, massør eller lignende behandler kan være en rigtig god hjælp hvis hesten er modvillig!

2. Overveje om jeg har gjort noget anderledes siden sidst, nyt udstyr, anden opstilling eller lignende.

3. Få andre øjne på, eventuelt underviser. Måske gør du noget som du ikke selv har lagt mærke til?

Hvis i kommer frem til at det er signalforvirring:

1. Overvej hvilket signal du kan bruge i stedet

2. Gå helt tilbage til basis grundridning, fokuser især på ro.

3. Overvej om der er nogle situationer, hvor hesten selv vælger at gøre det du vil frem til.

4. Øve, øve, øve. Det kan godt være det kommer til at tage lang tid, men det er det hele værd i sidste ende!

Håber I måske kunne bruge mine tanker til lidt, jeg er langt fra professionel, men jeg har selv stået i situationen flere gange og ved hvor frustrerende det kan være, så jeg vil så gerne hjælpe andre!

 

 

Hvad er rideangst?

By on september 17, 2017 in Weekendindlæg

Hvad er rideangst?

Skrevet af Rikke Ravn

I forbindelse med min uddannelse som jordbrugsteknolog med speciale i heste, skrev jeg omkring rideangst i mit afsluttende eksamensprojekt. Jeg skrev om dette emne, fordi jeg altid har haft problemer med rideangst, og jeg ville gerne have en større viden om hvad det er, og hvad man så kan gøre ved det. Mit eksamensprojekt er derfor baggrund for dette blogindlæg, som handler om hvad rideangst er.

Billede af mig og en tidligere lånehest, som virkelig fik mig til at arbejde med min rideangst

 

Først ser vi lige på forskellen mellem frygt og angst.

Frygt er helt naturligt reaktion på ydre og indre hændelser, som vi synes er farlige. Angst adskiller sig fra frygt ved at overdreven, og nogle gange uden tydelig årsag.

Angst er det man kalder for multidimensionelt. Der er den mentale komponent og den fysiologiske komponent. Derudover så findes angst som en tilstand, og som et karaktertræk. Angst som en tilstand, er en øjeblikkelig følelsestilstand som er præget af ængstelse, anspændthed og en stigning i fysisk ophidselse, og så er det en situationsspecifik reaktion. Angst som karaktertræk er hvis du har anlæg for at opleve forskellige situationer som truende, og du så reagerer med en øget angsttilstand. Den fysiologiske komponent i angst skyldes den del af vores nervesystem, som hedder det sympatiske nervesystem. Dette nervesystem bliver aktiveret når vi oplever stress eller frygt. Et af det sympatiske nervesystems helt store opgaver, er at gøre kroppen klar til kamp eller flugt. Det er derfor din puls stiger, og du trækker vejret hurtigere, da det skal bruges til at give dine muskler energi og ilt, så du kan kæmpe eller flygte.

Det sympatiske nervesystem hører ind under det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem er uden for viljens kontrol, men det kan alligevel godt blive påvirket af ens tanker. Det er derfor at bare tanken om at du skal gøre noget, som du ikke er tryg ved, kan aktivere det sympatiske nervesystem.

Som der blev nævnt i det ovenstående, så sørger det sympatiske nervesystem for at din krop er klar til kamp eller flugt. Dette gør den ved at dit blod bliver ført væk fra dit fordøjelsessystem, og ud til dine muskler, hvilket får din fordøjelse til at gå i stå. Derudover så stiger din puls, så der bliver pumpet mere blod rundt i kroppen. Da musklerne også har brug for ilt og energi, så begynder du at trække vejret hurtigere, og lungerne øger deres iltoptagelse, samt kroppen begynder at bruge af sine energilagre (fedt og kulhydrat). På grund af den øgede nedbrydning af fedt og kulhydrat, så vil der komme overskudsvarme, hvilket får dig til at svede for at du kan komme af med varmen. Som sagt, så fører dette til at dine muskler får alt den energi og ilt som de har brug for i farlige situationer. I det nedenstående er der en skematisk oversigt over nogle af organer som bliver påvirket, og hvilken effekt det har på dem.

Som nævnt før, så kan angst være et karaktertræk hos en. Dette kan muligvis skyldes at det område af hjernen som sætter gang i ens frygtrespons, er overaktiv. Området hedder amygdala, og ca. 20 % af alle mennesker har en overaktiv amygdala, hvilket betyder den reagerer oftere end normalt. Derudover så kan ens amygdala ændre størrelse. Hvis man er udsat for vedvarende stress, så vokser ens amygdala. Man kan heldigvis også få amygdala til at skrumpe, hvilket jeg vil komme mere ind omkring i mit næste blogindlæg.  

Nu har vi været lidt inde omkring angst, og hvad der sker i kroppen når vi bliver bange, men hvad er rideangst så?

Der findes forskellige angstlidelser, men når man taler om rideangst, så er der højst sandsynligt tale om enkeltfobi.

Dette betyder at det kun er bestemte situationer eller ting som du er bange for, og som du eventuelt prøver at undgå. Når du bliver udsat for denne situation som du er bange for, så udviser du nogle af de såkaldte angstsymptomer. Dette kan blandt andet være hjertebanken, at du sveder, føler dig svimmel, at du føler uro i maven, hvilket er nogle af de fysiske symptomer. Psykiske symptomer spænder fra at du er let ængstelig til panik og dødsangst. For at der er tale om en enkeltfobi, så skal der både være fysiske og psykiske symptomer til stede. Derudover skal du føle dig generet af angsten eller den undvigende adfærd, f.eks. At du ikke kan komme til at gøre det du gerne vil med din hest, såsom at ride en tur sammen med andre eller tage en galoptur henover stubmarkerne. Desuden skal der være en erkendelse af at frygten for situationen enten er overdreven eller grundløs.

Som I kan se, så er der en tæt sammenhæng mellem vores kroppe og vores tanker samt følelser. Det er desuden min overbevisning, at hvis du har en bedre forståelse for, hvad rideangst er, eller kan være, så er det nemmere at arbejde med det.